Wøldike et al stiller flere spørgsmål, som i det følgende søges besvaret.
En serologisk undersøgelse kan under ingen omstændigheder erstatte biopsi. Dels er det fra et onkologisk synspunkt altafgørende med histologisk eller cytologisk verifikation af en malign diagnose, dels er den onkologiske behandling designet efter denne. F.eks. er behandlingen af patienter med adenokarcinom og neuroendokrin tumor vidt forskellig. Man kan dog undlade biopsi i de tilfælde, hvor der er mulighed for operation med kurativt sigte.
Der findes en række serologiske markører, som er vurderet hos patienter med pancreascancer [1, 2]. Der findes dog ingen markør med så høj sensitivitet og specificitet, at den kan erstatte biopsi eller bruges til screening [3].
Man må derfor anbefale, at der tages biopsi fra suspekte forandringer uden unødig forsinkelse. Hos patienter med kendt malign sygdom kan markører (primært CA19-9) bruges til vurdering af behandlingsrespons og ved mistanke om recidiv. Ovenstående kan genfindes i [4].
Der forligger ikke data, der underbygger, at patienter med dyb venøs trombose skal screenes for cancer. Her vil anamnese, dispositioner og objektiv undersøgelse være vejledende.
Endelig må man for den enkelte patient overveje, hvor omfattende en udredning der skal iværksættes, idet patienter i dårlig almentilstand ikke har gavn af onkologisk behandling.
