Skip to main content

> Svar:

Overlæge Berit Schiøttz-Christensen, Reumatologisk Afdeling U, Århus Sygehus. E-mail: berit@dadlnet.dk

31. okt. 2005
3 min.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi alle er aktive minimum én halv time om dagen. Vi skal gerne træne, så vi mister pusten eller får sved på panden. I anbefalingen ligger ingen specifik vejledning om, hvilken træningsform man skal vælger, men blandt andre er professor Bente Klarlund fortaler for, at vi skal opnå både bedre kondition og muskelstyrke. Kunsten er dernæst at finde den omnipotente motionsform, som kan passes ind i en travl hverdag, som på tilpas kort tid giver en god kondition og muskelstyrke, og som kan udføres, uden at man pådrager skader.

Det fremføres, at stavgang opfylder alle disse kriterier. Konditionen øges signifikant sammenlignet med gang uden stave, og muskler i både arme og ben udfordres i højere grad end ved både gang og løb [1, 2]. Der foreligger ingen velbeskrevne teorier om, hvilke elementer af stavgangstræning der specifikt virker på holdningen, og omfang af bivirkninger er ikke belyst ved stavgang, men refereres som ubetydelige. Med andre ord er stavgang teoretisk set den ideelle motionsform for langt de fleste, men vi kender ikke dosering eller type og omfang af akutte som kroniske bivirkninger.

Flemming Vestberg konstaterede tidligere på året i disse spalter, at det er glædeligt, at stavgang eller Nordic Walking har holdt sit indtog i Danmark og kommenterer i samme indlæg, at han i 1980 under betegnelsen statikkorrektion introducerede en terapiform, som er meget lig stavgang [3].

Statikkorrektion beskriver Flemming Vestberg ved holdningsændring mod at ophæve tyngdekraften. Ved træning, der tager udgangspunkt i statikkorrektion, fokuseres på, at den naturlige holdning, hvor kroppens samlede tyngdepunkt med tilhørende funktionsakse rykkes lidt frem, de store led aflastes. Holdningen ved gang er præget af let foroverfældning, som når man går i vand mod modstand. Denne holdning er genkendelig fra stavgang, hvor den hensigtsmæssige kropsholdning er let foroverfældet krop, som det falder naturligt, når man går med stave, der sættes i til markering. Forskellen mellem træning ved statikkorrektion og stavgang er umiddelbart, at man ved stavgang udfordrer armmusklerne, og at man ad den vej opnår supplerende muskeltræning. Denne ekstra muskeltræning er givet medvirkende til den øgede energiomsætning, som beskrives ved stavgang.

Gevinsten ved stavgangstræning afhænger som ved alle andre træningsformer af, hvordan træningen udføres og af, hvilken intensitet der lægges i træningen. Om den effekt, der beskrives ved stavgangstræning, er den samme blandt yngre som ældre og veltrænede som utrænede er ukendt, specielt hvis træningen anbefales i behandlingsøjemed. Ofte anbefales ældre stavgangstræning med henblik på at give den enkelte den ekstra tryghed, det er at have stavene med. Tiden må vise, om stavene blandt ældre eller andre med dårlig statik giver en tilpas tryghed, uden de anvendes som en uhensigtsmæssig støttepædagog, der bortleder opmærksomheden fra vigtigheden af den afbalancerede holdning, som er af stor betydning i alle daglige funktioner. En afbalanceret holdning kræver opmærksomhed og træning.

Stavgang eller statikkorrektion som enkeltstående træningsformer er næppe løsningen, men kombinationen vil uden tvivl bringe mange nærmere en aktiv hverdag.


Referencer

  1. Church TS, Earnest CP, Morss GM. Field testing of physiological responses associated with Nordic Walking. Res Q Exerc Sport 2002;73:296-300.
  2. Porcari JP, Hendrickson TL, Walter PR et al. The physiological responses to walking with and without Power Poles on treadmill exercise. Res Q Exerc Sport 1997;68:161-6.
  3. Vestberg F. Smertefri med Statikkorrektion. København: DKB-bogdistributionen, 2000.