> Svar:

Tak for muligheden for at kommentere Jesper Koch-Müllers (JKM) indlæg.

Alle ansøgninger om dansk autorisation fra læger uddannet i tredjelande behandles individuelt, men efter samme regler. Et antal læger fra Indien, som har speciallægeanerkendelser fra deres hjemland, har for nylig opnået midlertidig autorisation som læge, som varer 24 måneder. For at opnå varig autorisation, tilladelse til selvstændigt virke som læge og dansk speciallægeanerkendelse, skal en række betingelser være opfyldt.

For at opnå varig dansk autorisation stilles som udgangspunkt krav om, at ansøger (i løbet af de 24 måneder) skal gennemføre to gange tre måneders prøveansættelser med positiv evaluering samt bestå faglige prøver, som foregår på dansk.

Et antal indiske læger har, som nævnt, efter individuel vurdering, fået midlertidig autorisation.

Der betales ikke gebyr for udstedelse af hverken midlertidig autorisation eller varig autorisation.

For at opnå dansk speciallægeanerkendelse skal man først have tilladelse til selvstændigt virke, og de indiske læger kan senere - i lighed med alle andre læger fra tredjelande - søge om speciallægeanerkendelse, når tilladelse til selvstændigt virke er opnået. Der betales gebyr for udstedelse af tilladelse til selvstændig virke.

De regionale råd for lægers videreuddannelse kan herefter foretage en vurdering af lægernes speciallægeuddannelse og kompetencer i forhold til en dansk speciallægeuddannelse, og kan i den forbindelse anbefale supplerende ansættelse.

På baggrund af indstilling fra De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, og efter at have modtaget den fornødne dokumentation og gebyr, kan Sundhedsstyrelsen udstede tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Disse regler gælder for alle ansøgere fra såkaldte tredjelande.