Østergaard et al stiller spørgsmål vedrørende målgruppen for allergitestning samt validitet og cost-benefit af testningen.
Allergi er en immunologisk dysfunktion, som oftest medfører produktion af IgE-antistoffer [1]. Hypersensitivitssygdomme kan udløses af IgE- og non-IgE-medierede mekanismer [2]. Den kliniske undersøgelse giver ingen mulighed for at vurdere, om en sygdom skyldes IgE-sensibilisering. Vi forstår ikke, hvordan Østergaard et al ud fra en sygehistorie mener at kunne afvise allergi hos »den store gruppe med mild astma«. Baggrunden for allergitestning er ikke at diagnosticere sygdom - det er en klinisk diagnose baseret på sygdomsmanifestationer. Et positivt testresultat giver kun mulighed for at udtale sig om sygdommens årsag, hvis: 1) patienten er relevant eksponeret for allergenet, 2) der er en klar sammenhæng mellem svingninger i allergeneksponering og ændringer i sygdomssværhedsgrad og 3) fjernelse af patienten fra allergenet medfører svind af kliniske symptomer. Allergitestning har til formål at afklare årsager til kliniske symptomer for at kunne undgå disse, og er derfor en naturlig konsekvens af det alment accepterede princip, at hvis årsagen til en sygdom kan identificeres og fjernes, er det mere rationelt end at forsøge at reducere symptomerne uspecifikt.
Mange patienter har IgE-sensibilisering mod allergener, som ikke giver kliniske symptomer, og testning giver mulighed for at forebygge udvikling af sygdom. Det kan betyde begrænsning af økonomiske (og menneskelige) omkostninger frem for at afvente, at en latent allergi udvikler sig til en (behandlingskrævende) manifest sygdom.
Østergaard et al anfører, at en negativ test ikke udelukker allergi. En negativ test udført med et potent allergenekstrakt udelukker til praktiske formål sensibilisering over for det undersøgte allergen - men naturligvis kan patienten være allergisk over for andre allergener. Allergitest giver kun svar
på, om patienten er sensibiliseret - om dette har en klinisk betydning for patientens sygdom, er det lægens opgave at afklare. At f.eks. lægemiddel- og fødevareallergi kun kan
diagnosticeres ved provokation betyder ikke, at allergitestning er uden betydning. IgE-sensibiliseret over for et lægemiddel eller en fødevare medfører andre provokationsprocedurer (af sikkerhedshensyn), end hvis IgE-sensibilisering ikke kan påvises.
At allergitest skulle have prognostisk værdi for sygdomsforløbet, har vi vist ikke anført. Sygdomsmodificerende intervention som allergensanering og immunterapi kan have afgørende betydning for sygdomsforløbet - og disse kan kun anvendes, når den sygdomsfremkaldende årsag er kendt (allergitestning). Børn med IgE-medierede reaktioner har en dårligere prognose med vedvarende symptomer og risiko for andre allergiske manifestationer [3].
Allergitestning giver mulighed for sygdomsforebyggende intervention og kan dermed på sigt være en sundhedsøkonomisk rationel anvendelse af tilgængelige resurser - frem for at afvente og håbe, at sygdommen ikke udvikler sig til en mere alvorlig (og omkostningstung) tilstand [4].
Afklaring af årsagssammenhænge og dermed specifik og målrettet intervention er et naturligt krav til moderne patientbehandling.
