> Svar:

Diskussionen om operation af patienter med rygsmerter bør fra begge sider nuanceres til at skelne mellem indikation for forskellige typer rygoperation og ikke mindst fokusere på det tilbud, som den enkelte får som alternativ til rygoperation.

I den aktuelle diskussion er indikationen for rygoperation spinalstenose, der hyppigst rammer ældre. Spinalstenose udvikles gennem lang tid og medfører ofte betydelig begrænsning for den enkelte i relation til daglige gøremål, herunder daglige personlige funktioner og mere udadrettede funktioner, som indkøb og daglig motion.

Ofte stilles diagnosen spinalstenose sent i forløbet, hvor funktionsniveauet er relativt lavt. Wienstein et al [1] konkluderer på baggrund af den seneste randomiserede undersøgelse på området, at en stor del af patienterne opereres, og at de har effekt af operationen på både smerter og funktion.

Der er flere årsager til den stigende operationsfrekvens: en afspejler givet, at operationskapaciteten er øget markant, derved er tilgangen til operation lettere; en anden afspejler manglen på et offentligt tilbud om langsigtet træning, hvor aktiviteten tilpasses den enkelte. Hvis det overhovedet tilbydes, er langt de fleste offentlige tilbud om ikkeoperativt forløb enten passiv behandling eller kortvarige træningsforløb - så er der ikke noget at sige til, at vore patienter søger operation, der forekommer lettere og oven i købet er et muligt tilbud.

Skal operation undgås eller udsættes, bør fokus rettes mod tidlig diagnose og behandling så tidligt i forløbet, at den enkelte fortsat er motiveret til selv at yde en aktiv indsats for at styrke og stabilisere ryggen, så uhensigtsmæssig belastning og smerteprovokation kan begrænses.

Interessekonflikt: Berit Schiøttz-Christensen er praktiserende speciallæge i reumatologi og er konsulent på et privathospital, hvor der udføres rygoperationer, men har ikke ud over vanlig funktion som reumatolog kommerciel interesse i operativ behandling af patienter med spinalstenose.