Skip to main content

> Svar:

Læge Roberto S. Oliveri, Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, H:S Rigshospitalet og Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital. E-mail: oliveri@rh.dk Overlæge Christian Gluud, Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, H:S Rigshospitalet. Overlæge Peer A. WilleJørgensen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital pdf-udgave Læge Roberto S. Oliveri, Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, H:S Rigshospitalet og Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital. E-mail: oliveri@rh.dk Overlæge Christian Gluud, Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, H:S Rigshospitalet. Overlæge Peer A. WilleJørgensen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital Læge Roberto S. Oliveri, Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, H:S Rigshospitalet og Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital. E-mail: oliveri@rh.dk Overlæge Christian Gluud, Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, H:S Rigshospitalet. Overlæge Peer A. WilleJørgensen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital pdf-udgave

1. nov. 2005
2 min.

Vi takker for den interesse vores undersøgelse [1] har vagt hos Johansen. Vi mener, at diskussionen om semantikken i form af »vidensbaseret« eller »evidensbaseret« klinisk praksis er mindre relevant. Vi foretrækker at anvende det begreb, der er kendt og brugt af de fleste både nationalt og internationalt.

Johansen anfører, at vores undersøgelse [1] ikke er »evidensbaseret«. Hvad Johansen præcist mener med »evidensbaseret« i denne forbindelse, står os ikke klart. Vi formoder, at Johansen refererer til risiko for bias og hermed graden af intern validitet. Johansen bør erindre, at vi ikke beskriver en intervention. Som vi gør opmærksom på i artiklen, har vi ikke har haft mulighed for at efterprøve det reelle vidensniveau [1]. Vi mener, at læger selv er i stand til at vurdere, om de har kendskab til - i teorien - strikte utvetydige begreber og finder ikke, at lægernes egen vurdering og rapportering af denne viden er uden interesse eller videnskabelig værdi. Spørgeskemaundersøgelser er et brugbart redskab til indsamling af information omkring personers viden, meninger og handlinger [2].

Johansen mere end antyder, at et mangelfuldt undersøgelsesdesign uden held er forsøgt imødegået med »rundhåndet anvendelse af forskellige statistiske test«. Vi mener, vi har appliceret de relevante og korrekte statistiske associationsmål og tester for at belyse de spørgsmål, vores undersøgelse naturligt stiller.

Typen af data - inklusive kvalitative data - vil til enhver tid som bekendt afgøre, hvilken statistik som skal anvendes. Vi vil derfor gerne have klargjort, hvilke af vores resultater der er ugyldige.

Interessekonflikter: Christian Gluud er koordinerende redaktør af Cochrane HepatoBiliær Gruppen. Peer A. Wille-Jørgensen er koordinerende redaktør af Cochrane Colorektal Cancer Gruppen.


Referencer

  1. 1. Oliveri RS, Gluud C, Wille-Jørgensen PA. Lægers fortrolighed med evidensbaseret medicin. Begreber, informationssøgning og anvendelse. Ugeskr læger 2004;166: 4040-3.
  2. 2. Sapsford R. Survey research. London: Sage, 1999.