Skip to main content

> Svar:

Læge Troels Thomsen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup. E-mail: trth@kof.eli.dk pdf-udgave Læge Troels Thomsen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup. E-mail: trth@kof.eli.dk Læge Troels Thomsen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup. E-mail: trth@kof.eli.dk pdf-udgave

1. nov. 2005
2 min.

Beskrivelsen af fysisk inaktivitet som risikofaktor for hjertekar-sygdom indgår i de netop udkomne retningslinjer, på linje med andre risikofaktorer som rygning, fedme m.m. Der bliver, også i dette afsnit, henvist til andre og mere detaljerede retningslinjer om fysisk inaktivitet. De nye retningslinjer er derfor ment som et overblik omkring den evidens, der er opnået europæisk enighed om. Det er også eksplicit i retningslinjerne, at når man vil risikovurdere en person med en stillesiddende hverdag, så vil den reelle risiko være højere, end hvad der fremgår af risikokortet eller pc-programmet.

Desværre har det ikke været muligt at indarbejde fysisk inaktivitet som en risikofaktor i PRECARD (eller i den europæiske version: HeartScore).

Der er flere grunde til dette:

  1. Måling af fysisk aktivitetsniveau, når de øvrige biologiske risikofaktorer er kendt, øger kun den prediktive evne meget lidt for den enkelte patient.

  2. Det kan skyldes, at fysisk inaktivitet (og usunde kostvaner) formentlig opererer på et niveau før de andre risikofaktorer. Dvs. patienternes fysiske aktivitetsniveau og kostvaner påvirker deres kolesterol og blodtryk, som herefter giver den øgede kardiovaskulære risiko. Vi arbejder i et kompliceret årsagsnetværk med mere end 300 risikofaktorer, og de kan simpelthen ikke være i samme model, da de i høj grad forklarer hinanden. Så, enten har vi fysisk aktivitet med inde i modellen, eller også har vi de biologiske mål med - og her viser det sig, at de biologiske mål er bedre.

  3. Den måde, som fysisk aktivitet er blevet målt på i vores befolkningsundersøgelser, er ikke et særlig præcist udtryk for den effekt, det har på risikoen for hjerte-kar-sygdom.

  4. I den europæiske version, HeartScore, er der ingen oplysninger om fysisk aktivitet, så her er vi desværre helt afskåret fra at tage motion med i modellen.

Da gruppen bag PRECARD-programmet længe har ønsket at tilgodese det sundhedspædagogiske aspekt, som bl.a. Leif Skive påpeger, har vi indledt forhandlinger med Hjerteforeningen, som igennem en årrække har været med i udviklingen af programmet. Det er vort håb, at vi snarest muligt kan præsentere en model, der medinddrager dette vigtige aspekt af præventiv kardiologi.