Ege Schultz har i sin praksis målt 25-hydroxyvitamin D (25OHD) i vinterperioden hos en række patienter med diabetes, hypertension, stress og længerevarende helbredsproblemer og har her fundet, at 80% havde D-vitamin-insufficiens (25OHD , 50 nmol/l), 38% havde D-vitamin-mangel (25OHD , 25 nmol/l), og 14% havde svær D-vitamin-mangel (25OHD , 12 nmol/l). Plasma-25OHD udviser betydelig årstidsvariation med de laveste værdier i februar-marts og de højeste i juli-august. Der er tidligere fundet tilsvarende lave vinterværdier hos raske perimenopausale danske kvinder, hos voksne mænd og kvinder, der har været raske kontrolpersoner i kliniske studier, og hos patienter, der var henvist til klinisk kemisk afdeling til bestemmelse af D-vitamin-status [1]. Dog har forekomsten af svær D-vitamin-mangel (, 12 nmol/l) været mindre hyppig, bortset fra blandt de ældre i Randersstudiet og i ovennævnte sygehusmateriale [1]. Danske kvinder, der har været på vinterferie syd for 38° N i en uge, har højere plasma-25OHD (median 85 nmol/l) end kvinder, der ikke har været på ferie (65 nmol/l) målt to en halv måned efter hjemkomsten [1]. Der er således på grund af nedsat soleksposition udtalt D-vitamin-mangel i Danmark i vinterhalvåret. D-vitamin-mangel i sommerhalvåret ses specielt hos ældre, der har nedsat evne til at danne D-vitamin i huden, hos børn og hos plejehjemsbeboere og indvandrere, der har nedsat soleksposition [1].
Nyere randomiserede undersøgelser viser, at et tilskud af D-vitamin (og calcium) kan bedre muskelfunktionen, forebygge fald og frakturer hos ældre, reducere blodtrykket, reducere risikoen for kræft, øge insulinsekretionen og nedsætte den samlede mortalitet [1]. På en konsensuskonference har man anført, at 25OHD optimalt skal være. 75-80 nmol/l [2]. Anvendes denne grænse, vil 63-100% af alle raske etniske danskere have D-vitamin-mangel afhængig af årstid og alder. For at opnå disse optimale koncentrationer skal man have tilført 20-30 mikrogram (800-1.200 IE) D-vitamin dagligt, hvis man ikke får sol. Det anbefales i dag i Danmark, at voksne under 60 år indtager 7,5 mikrogram pr. dag, ældre voksne, gravide og ammende ti mikrogram pr. dag og ældre personer, der ikke får solskin, tilrådes et tilskud på ti mikrogram pr. dag [3]. Den danske kost sikrer kun et indtag på 3-4 mikrogram pr. dag, hvilket er for lavt i forhold til de nuværende rekommandationer. På det foreliggende er der behov for inden for det eksisterende skandinaviske samarbejde at øge de rekommanderede indtag af D-vitamin. Det er desuden vigtigt med tiltag, der sikrer, at befolkningen får sufficiente mængder af D-vitamin. Dette kan ske ved berigelse af kosten og/eller ved tilskud. Fra EU's side [4] anbefales det i dag, at børn maksimalt får 25 mikrogram pr. dag og voksne maksimalt 50 mikrogram pr. dag. Begrænsningen for børn gør, at det kan være vanskeligt at sikre et sufficient indtag for voksne alene ved berigelse af fødevarer. Et berigelsesprogram, der når ud til mange, kombineret med et fortsat tilskud til risikogrupperne vil formentlig være den bedste løsning.
Referencer
- Mosekilde L. Notat til Sundhedsstyrelsen vedrørende D-vitaminmangel i Dan-mark. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.
- Dawson-Hughes B, Heaney RP, Holick MF et al. Estimates of optimal vitamin D status. Osteoporos Int 2005;16:713-6.
- Alexander J, Aro A, Andersen NL et al. Nordic Nutrition Recommendations 2004. København: Nordic Council of Ministers: 16.
- Scientific Committee on Food. Opinion of the Scientific Committee on Food on the tolerable upper intake level of vitamin D. SCF/YCS/NUT/UPPLEV/38 Final. The European Commission, Brussels, 2002. www.europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html /marts 2008.