> Svar:

Jeg er for så vidt enig i ovenstående betragtninger. Jeg er dog ikke fremkommet med nogen generel anbefaling vedr. anvendelse af acetylsalicylsyre (ASA) som profylakse mod tarmpolypper, men en anbefaling af, at polyppatienter så vidt muligt inkluderes i kliniske undersøgelser for bl.a. at svare på det spørgsmål, der rejses i indlægget: »der må stilles spørgsmålstegn ved, om langtidsbehandling ... er forsvarlig«.

Jeg mener ikke, at COX-2-hæmmere har nogen fremtid i cancerkemoprævention eller polypforebyggelse pga. af kardiovaskulære bivirkninger.

COX-2-hæmmere og konventionelle NSAID er alle reversible, hvilket teoretisk gør dem ringere end ASA, der er den eneste non-selektive, irreversible COX-inhibitor, og COX-1-inhibition er formentlig ikke uvæsentlig i revertering af karcinogenese. Altså er ASA så afgjort det mest interessante molekyle i relation til cancerkemoprævention og polypforebyggelse. Det er korrekt, at effekten ser ud til at aftage efter ophør med ASA, og at permanent administration formentlig er nødvendig, så længe profylakse ønskes.

Det samme gør sig gældende inden for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, hvor Aspirin har været anvendt i årevis, og hvor bivirkningsprofiler ved forskellig dosering er undersøgt i flere metaanalyser. Mht. denne sygdomskategori er risk/benefit-ratio fundet favorabel, således at patienter tilhørende hjerte-kar-risikogrupper tilbydes/anbefales langtidsprofylakse til trods for, at der forekommer bivirkninger.

Det er bekendt, at hvert 20. individ i Danmark (og den vestlige verden) får kolorektal cancer, og at halvdelen af individer over 50 år har tarmpolypper. Det er heldigvis ikke alle polypper, der bliver til cancer, men desværre ved vi ikke hvilke. De mange koloskopikontroller er jo heller ikke ufarlige med en perforationsrisiko på 2 promille og en mortalitet på disse perforationer på 25-50%. Incidensen af kolorektal cancer forventes fortsat at stige med den vestlige verdens skiftende demografiske sammensætrning til fordel for ældre aldersgrupper.

Morbiditeten og mortaliteten af kolorektal cancer er høj, og tilhører man risikogruppen med multiple eller recidiverende tarmpolypper, kan man godt forestille sig, at igangværende undersøgelser kan vise, at forebyggelse er hensigtsmæssigt til trods for en velkendt bivirkningsprofil. Jeg tror ikke, at der er nogen, der forestiller sig anvendelse af ASA som generel forebyggelse i en average-risk-population.