Skip to main content

> Svar:

Overlæge Jens Thorup Andersen, Urologisk Afdeling, Roskilde Amts Sygehus Roskilde, E-mail: rsjean@ra.dk, Professor Steen Walter, Urologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

26. jun. 2006
2 min.

Tak for den interesse, der er vist for vores artikel i »Rationel Farmakoterapi« og tak til Ugeskrift for Læger for at få mulighed for at svare.

Indlægget er skrevet af en gruppe »Urogynækologiske speciallæger«.

Urogynækologi er endnu ikke etableret som speciale i Danmark, men vi er vidende om, hvad betegnelsen dækker. Det er ikke alle kolleger, der ved det.

I vores artikel »Farmakoterapi ved urininkontinens og/eller blæretømningsbesvær« i Rationel Farmakoterapi, nr. 4, 2006, har vi i Figur 1 anbefalet, at man ved manglende effekt af antikolinergica (antimuscarinica) tilråder henvisning til urolog. Denne anbefaling baseres på, at der bag syndromet overaktiv blære kan gemme sig alvorlige urologiske lidelser som blærecancer og en række inflammatoriske lidelser i blæren. Vi antager disse tilstande for at være en urologisk specialopgave. Vi er ikke i tvivl om, at urogynækologer har ekspertise i behandling af overaktiv blære.

Forfatterkollegiet til ovennævnte indlæg ærgrer sig over, at Dansk Urogynækologisk Selskab ikke er konsulteret i forbindelse med publikationen. Imidlertid henvender tidsskriftet Rationel Farmakoterapi sig til enkeltpersoner med anmodning om indlæg i tidskriftet og ikke til faglige selskaber eller foreninger.

Om de mere specifikke nummererede kritikpunkter, kan vi anføre følgende:

  1. Vi er helt bekendte med, at den internationalt accepterede betegnelse for farmaka, der virker på blærens muskarinreceptorer, er antimuscarinica. Dette er også anført i parentes efter betegnelsen antikolinergica, som er den i Danmark mest anvendte betegnelse. Dette fremgår også af Lægemiddelkataloget, som enten anvender betegnelsen antikolinergica eller parasympatolytica.

  2. Vi er fuldstændig klar over den varierende passage af godkendte antikolinergica af blod-hjerne-barrieren og har fundet det på plads at gøre opmærksom på dette i lyset af, at specielt mange ældre patienter bliver behandlet med disse lægemidler. Imipramins potentielle kardiotoksicitet er anført i artiklen.

  3. Forfatterkollegiet anbefaler også at foretage en kritisk revision af de udsendte anbefalinger. Dette er vi helt indstillede på og kan anføre, at kontrol af mammae ved langtidsbehandling med lokal østrogen næppe er indiceret og ikke evidensbaseret. Ligeledes har vi en korrektion til Figur 2, der omhandler farmakoterapi ved blæretømningsbesvær. Der er ikke indikation for rutinemæssig transrektal ultralydskanning af prostata hos de mandlige patienter, men derimod rutinemæssig bestemmelse af serumkoncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) hos alle mandlige patienter med nedre urinvejs-symptomer, forudsat at patienten har en forventet overlevelse på mindst ti år og ikke har svære konkurrerende lidelser, som er prohibitive for intenderet kurativ behandling af en eventuelt diagnosticeret prostatacancer.

Samtlige artikler i Rationel Farmakoterapi er gennemset og godkendt af Lif.