> Svar:

Det er med stor glæde, at vi har læst ovenstående indlæg. Vi tager det som udtryk for, at man på H:S Rigshospitalet og i Dansk Kirurgisk Selskab også bekymrer sig om uddannelsen af yngre kirurger. Vi er enige i, at en 37-timers-arbejdsuge er for kort, men i store dele af landet arbejder yngre læger betydeligt mere. Vi er dog bekendt med, at 37-timers-uge desværre ses i dele af landet.

I Århus arbejder yngre læger 45-50 timer om ugen, og på trods af denne arbejdstid er det evige kritikpunkt, at yngre læger opererer alt for lidt. Når det gælder uddannelse til speciallæge, er det kun de af os beskrevne planlagte operationer som i et større omfang skal beherskes af speciallæger i kirurgi. Man kan kun sikre et større operativt volumen af disse operationer, såfremt man reducerer antallet af akutsteder.

At de yngre læger opererer for lidt er ifølge den ældste af os ikke en ny problemstilling. Dette var også tilfældet for 20 år siden, men problemet er blevet forværret pga. en nødvendig vagtudtynding og udskillelse af urologi, gynækologi og mammakirurgi fra gastroenterologien - dvs. at for lidt er blevet til alt for lidt.

Vi er enige i, at der er et uddannelsesmoment i alle operationer. For flere år siden blev der på Kirurgisk Afdeling L, Århus Amtssygehus derfor sat øget fokus på anvendelse af forskellige komponenter (deloperationer) ved alle kirurgiske indgreb [1], og det resulterede i en betydelig anvendelse af deloperationer til uddannelse. Dette punkt er vigtigt, idet man selvfølgelig kan have uddannelseselementer i dagligdagen på f.eks. Rigshospitalet, hvor antallet af »almindelige« galde-, hernie- og colonindgreb er begrænset. Det ændrer dog ikke ved essensen, nemlig at det er afgørende at sikre et stort volumen af de anførte operationer i uddannlsesforløbet til speciallæge i kirurgi.

I fremtiden vil robottræning og andre typer »black box«-øvelser få en central plads specielt i den helt initiale træning i instrumenthåndtering etc., men yngre kirurger skal kunne stå som 1. operatør ved et anseligt antal rigtige operationer - »taløvelsen« illustrerer, hvor store ændringer der skal til, for at yngre kirurger kan være dette 40 dage årligt.

Vi er enige med formanden for Dansk Kirurgisk Selskab i, at omstrukturering kræver tid og kræfter, men ikke mindst visioner, vilje og økonomiske forudsætninger til byggeri. Ved at samle kirurgien i større enheder kan man inden for samme enhed have store elektive kirurgiske afsnit i øvre gastroenterologi, colo-rektal-kirurgi og mamma-endokrin-kirurgi samtidig med, at man kunne have et afsnit for akutkirurgi med stor aktivitet. Man vil herved kunne opnå en betydelig vagtudtynding for yngre kirurger samtidig med, at yngre kirurgers muligheder for at mestre både akutte og elektive kirurgiske indgreb fremmes. Færre vagter med mere superviseret akut kirurgi giver mulighed for større operativ aktivitet og mere dagarbejdstid. Endvidere vil en betydeligt større del af vagtarbejdet kunne gå med operationer.

Begrænsning i muligheden for at opnå optimale operative færdigheder er efter vores opfattelse en meget væsentlig årsag til, at mange fravælger kirurgi.

Selvfølgelig skal yngre kirurger også mestre ambulatoriet, gå stuegang og skopere. Vi har ikke omtalt dette, da oplæring i det kirurgiske håndværk er det begrænsende led. Såfremt der skulle opstå mangel på lægefaglig kompetence til endoskopi, vil en væsentlig del af dette efterhånden kunne overtages af veluddannede endoskopisygeplejersker, og måske vil noget af ambulatoriearbejdet kunne varetages lige så godt eller bedre af andre.

Det er rigtigt, at hovedparten af de nuværende overlæger, da de blev udnævnt, ikke kunne opfylde de operative mål, vi stiller. Det har ikke noget at gøre med, om forslaget er fornuftigt - vi ønsker kvalitetsløft og arbejdsglæde, og muligheden er der måske nu, hvor det kirurgiske landkort kan rentegnes med de nye regioner.