> Svar:

Vi har i Dansk selskab for Børnesundhed gennem flere år brugt betegnelsen børn og unge-læge for læger ansat i den kommunale sundhedstjeneste. Som børn og unge-læger ses typisk læger med specialer inden for almen medicin, samfundsmedicin eller pædiatri, og betegnelsen børn og unge-læge er en stillingsbetegnelse og dækker meget godt over læger ansat i den kommunale sundhedstjeneste.

I debatindlægget henvises i øvrigt til Lov om markedsføring af sundhedsydelser. Den gode kollega Jesper Brandt Andersen har angiveligt ikke forstået børn og unge-lægens virke. Vi udgør ikke et liberalt erhverv - i modsæt til fx den praktiserende speciallæge i pædiatri. Som børn og unge-læger ser vi udelukkende kommunens børn og er ikke omfattet af Sygesikringens ydelser. Betegnelsen har alene det formål at være en fælles betegnelse for nogle meget klare arbejdsopgaver i kommunerne. Arbejdsopgaver, som især har fokus på den forebyggende indsats. Speciallæger i pædiatri bør og skal retmæssigt kalde sig, hvad de er - nemlig speciallæger i pædiatri. Men fordi man synes at have vundet hævd på betegnelsen børnelæge, er det ikke ensbetydende med, at man har vundet hævd på alle populære betegnelser, hvori indgår børn.

I øvrigt findes tilsvarende eksempler i massevis - skolelæge (tidligere), bedriftslæge, søfartslæge, fængselslæge, forsikringslæge, retsmediciner og fra helt nyere tid cheflæge. Alle disse henviser til rimeligt velafgrænsede lægelige beskæftigelsesområder uden specifikt at relatere sig til en speciallægebetegnelse.

Afslutningsvist bør jeg nævne, at en del speciallæger i pædiatri har valgt at arbejde med forebyggelse i kommunalt regi, og dermed være børn og unge-læger. Det er mit indtryk, at de med stolthed netop kalder sig børn og unge-læger. Og vi byder gerne andre gode speciallæger i pædiatri hjertelig velkomne som børn og unge-læger.

I øvrigt mener jeg ikke, at denne debat bør fortsætte i dette regi, da den umuligt kan have almen interesse for andre end de implicerede parter. Denne diskussion kan eventuelt fortsætte via de respektive selskaber i samarbejde med Sund-hedsstyrelsen, hvorfor jeg beder Ugeskrift for Læger om at afvise yderligere debatindlæg vedrørende dette emne og i stedet henvise til undertegnede.