Svar:

Neuropsykolog Per Bernth Jensens citat fra Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel af 1. januar 2004 er ikke korrekt.

Der står under punkt 4.3 i »Almindelige retningslinjer og vejledning« i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel af 1. januar 2004:

»Fastsættelsen af et varigt mén vil i et vist omfang bero på, hvor svært traumet eller påvirkningen har været«.

»Den tidsmæssige og medicinske sammenhæng mellem en arbejdsskade og en påvirkning vil indgå i vurderingen af det varige mén«.

Det er således den medicinske vurdering af størrelsen af det varige mén, der i et vist omfang afhænger af traumets eller påvirkningens sværhedsgrad, og det samme gælder den tidsmæssige sammenhæng.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse bygger på mange forskellige oplysninger i den konkrete sag. I anerkendte arbejdsskadesager tager styrelsen stilling til ydelserne efter loven. En af ydelserne er godtgørelse for varigt mén, og vurderingen af dette sker på baggrund af de medicinske oplysninger i sagen.

Méntabellen bygger på Arbejdsskadestyrelsens praksis og er dermed også i overensstemmelse med praksis fastlagt af Den Sociale Ankestyrelse og domstolene.

Arbejdsskadestyrelsen vil gerne fremhæve, at méntabellen alene omhandler satser for vurdering af varigt mén.

Tabellen omfatter ikke:

• kriterier for anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskade,

• betingelser for tilkendelse af andre ydelser efter loven, som f.eks. tab af erhvervsevne.

Méntabellen er ikke en facitliste, men en vejledende normaltabel, hvilket vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen normalt vil følge tabellens satser, men kan fravige dem, når der foreligger særlige forhold. Tabellens satser kan fraviges ved enten at vurdere ménet til en højere eller en lavere værdi end anført i tabellen.

Arbejdsskadestyrelsen forstår ikke Per Bernth Jensens henvisning til tabellens punkt 4.1 og 4.2, da der i tabellen under disse to punkter intet nævnes om praksis for vurdering af varigt mén i forbindelse med posttraumatisk belastningsreaktion.

Punkt 4.1 omhandler vurdering af varigt mén i det tilfælde, hvor følgerne af en arbejdsskade kan blive vurderet større på grund af invaliditet eller et handicap, som tilskadekomne har i forvejen.

Et eksempel kunne være, at der gives en højere ménprocent for tab af en tommelfinger, hvis den anden hånd mangler i forvejen.

Punkt 4.2 omhandler vurdering af varigt mén i det tilfælde, hvor følgerne af en arbejdsskade rammer et område, der i forvejen er varigt skadet. I det tilfælde kan det bevirke et fradrag i ménvurderingen, hvis det er overvejende sandsynligt, at den forudbestående sygdom/skade er medvirkende til den nuværende tilstand. Fradrag i ménprocenten kan kun ske, hvis sygdommen/skaden har været symptomgivende før arbejdsskaden, og der er lægelig dokumentation for dette, eller der foreligger en sikker prognose for, at sygdommen/skaden ville have givet symptomer, selv om arbejdsskaden ikke var sket.

Det er Arbejdsskadestyrelsen, og ikke den der udsteder en erklæring, der afgør vægtningen af disse forhold og vurderingen af det varige mén.

Ved vurdering af posttraumatisk belastningsreaktion benytter Arbejdsskadestyrelsen diagnosekriterierne efter WHO's internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) - F43.1.

Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel af 1. januar 2004 og vejledningen om anerkendelse af psykiske sygdomme kan ses på vores hjemmeside www.ask.dk.