> Svar:

Kvalitetsstigningen i de klinisk biokemiske analyser skyldes ikke alene standardiseringen af enheder, nomenklatur og referenceområder, men specielt en harmonisering og optimering af metoder og apparatur, indførelse af fælles sporbarhed, kalibreringsmaterialer og brug af eksterne kontrolmaterialer til at holde det under kontrol og styring. En forudsætning for at kunne bruge de samme referenceintervaller er, at man på samme patient kan finde samme resultat. Det er netop princippet i NORIP-projektet.

Standardiseringen af enheder og nomenklatur gør anvendelsen af laboratoriedata mere læge-bruger-venlig og øger sikkerheden for patienter, idet læger ikke mistolker data, fordi de fra et andet sygehus er vant til et andet navn på komponenten, andre referenceområder, anden enhed eller anden talværdi.

SI-systemet er imidlertid besluttet af IFCC, IUPAC og EU (CEN), og det betyder, at for alle komponenter, der er kemisk veldefinerede, og hvor en sikker molekylvægt foreligger, bruges stofkoncentrationer. For nogle er der frit valg mellem stof- og massekoncentrationer (mol/l kontra g/l). At anvende molære koncentrationer giver mening i kemiske interaktions-sammenhænge, fordi det angiver antallet af molekyler pr. l, men for den klinisk arbejdende læge er det vigtigere at relatere resultatet til faglig erfaring og andres publikationer. Mange lande, specielt USA, har været dårligere end de skandinaviske lande til at acceptere SI-systemet (USA forsøgte i 1970'erne, men opgav).

Vi får nok ikke amerikanerne til at skifte glukose og hæmoglobin i blod til molære koncentrationer, og omvendt ønsker vi ikke i laboratorierne at anvende mg eller g/l, og slet ikke pr. dl, for en fast regel er at anvende pr. liter for at undgå fejltagelser.

Men for de andre komponenter, Lanng Nielsen nævner, albumin, protein og M-komponent samt flere andre bør vi i Danmark kunne blive enige om samme enhed, overensstemmende med overvejende international præference. Sund-hedsstyrelsen har netop nedsat et udvalg til koordinering af NPU-kodeanvendelse til laboratorieresultater med det formål at lette kommunikationen mellem regionerne, idet »svarafgivelse er præget af lokale strukturer og præferencer«. Dette udvalg må kunne opnå enighed om, komponent for komponent, hvornår man bruger mol og g.

Det må dog pointeres, at brugen af det samme navn og enhed ikke er tilstrækkelig forudsætning for at opnå samme resultat og dermed referenceinterval. Det forudsætter en faglig indsats på metode- og apparaturniveau, som gennemført i NORIP-projektet, også for øvrige komponenter. Bruger man samme navn og enhed for to analyser, der ikke måler ens og ikke har samme referenceområde, er muligheden for fejlfortolkning stadig til stede. Så kig altid på resultatet i relation til referenceområdet.