Skip to main content

> Svar:

1. reservelæge Ulrik Dixen, Kardiologisk Afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte. E-mail: ulrikdixen@mail.dk Overlæge Christian Hassager, Kardiologisk Afdeling B, H:S Rigshospitalet pdf-udgave 1. reservelæge Ulrik Dixen, Kardiologisk Afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte. E-mail: ulrikdixen@mail.dk Overlæge Christian Hassager, Kardiologisk Afdeling B, H:S Rigshospitalet 1. reservelæge Ulrik Dixen, Kardiologisk Afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte. E-mail: ulrikdixen@mail.dk Overlæge Christian Hassager, Kardiologisk Afdeling B, H:S Rigshospitalet pdf-udgave

1. nov. 2005
2 min.

Tak til Anders Siboni, Violeta Kassem, Susanne Vemmelund, Peter Lund Petersen & Henning Jelert for deres kommentar til vores kasuistik [1]. Forfatterne påpeger andre årsager til forhøjet CA-125, primært levercirrose, og underbygger det med fire minikasuistikker. Dette forhold er også beskrevet af Miralles et al [2]. Patienten beskrevet i vores kasuistik var alkoholabstinent og biokemisk uden tegn på leverpåvirkning, men parallelt til problemstillingen med hjertesvigt kan kendskab til de forskellige årsager til forhøjet CA-125 være betydningsfuldt for de kliniske beslutninger.

Imidlertid er det vigtigt at fastslå, at CA-125 primært anvendes som markør for ovariecancer og for behandlingseffekt under kemoterapi af denne sygdom. Dette gør Claus Andrup Kristensen & Henrik M.H. Roed korrekt opmærksom på, ligesom de påpeger, at CA-125 er forkortelsen for cancer- antigen-125 og ikke karcinoembryonalt antigen. Vores kasuistik omhandler forhøjelse af cancer-antigen-125, som undertiden også benævnes carbohydratantigen [3], og vi beklager fejlen. Vi er helt enige i nødvendigheden af at udelukke malign sygdom ved dette fund, som det også skete i det aktuelle tilfælde, men gør blot opmærksom på, at også hjertesvigt kan forårsage forhøjet CA-125.

Det beskedne fald i CA-125-værdien kan formentlig tilskrives compliance-problemer. Efterfølgende afsluttende ambulant udredning i gynækologisk regi af årsag til menostasi påviste marginalt forhøjet FSH uden anden abnorm endokrinologi, og man konkluderede, at det havde relation til patientens hjertesvigt.

Det er desværre ikke lykkedes at foretage yderligere kontrol af CA-125.


Referencer

  1. Dixen U, Hassager C. Forhøjet karcinoembryonalt antigen - ikke kun markør for ovariecancer, men også for hjerteinsufficiens. Ugeskr Læger 2004;166: 4381-2.
  2. Miralles C, Orea M, Espana P et al. Cancer antigen 125 associated with multiple benign and malignant pathologies. Ann Surg Oncol 2003;10:150-4.
  3. D'Aloia A, Faggiano P, Aurigemma G et al. Serum levels of carbohydrate antigen 125 in patients with chronic heart failure: relation to clinical severity, hemodynamic and Doppler echocardiographic abnormalities, and short-term prognosis. J Am Coll Cardiol 2003;41:1805-11.