Skip to main content

Svar:

Scient.san.publ. Majken K. JensenForskningsprofessor Morten N. GrønbækAfdelingsleder Anne Marie Tjønnelandª Humanbiolog Janne Schurmann Tolstrup, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, København

15. jan. 2007
2 min.

Mange tak for interessen for vores artikel, hvor vi undersøgte, om mængde og hyppighed af alkoholforbrug er forbundet med risiko for koronar hjertesygdom.

Der er stadig relativt få studier om betydningen af drikkemønster og hjertesygdom; for eksempel er vores artikel direkte sammenlignelig med kun et tidligere studie, foretaget blandt amerikanske mænd [1]. Vores resultater peger på, at sammenhængen mellem alkoholmængde, alkoholhyppighed og koronar hjertesygdom kan være forskellig for mænd og kvinder, men spørgsmålet er langtfra afklaret - dertil er den nuværende evidens for sparsom.

Alkohol har gavnlige effekter på hjerte-kar-systemet men er også forbundet med øget risiko for en række sygdomme og tilstande, såsom brystcancer, øvre gastrointestinale cancere, lever- og pancreassygdomme og volds- og trafikulykker. Derudover er alkohols gavnlige effekt forbeholdt midaldrende og ældre personer - børn, unge og unge voksne har sandsynligvis kun skadelige virkninger af at drikke alkohol. Dette bør alt sammen indgå i en samlet vurdering af alkohols helbredsmæssige påvirkninger. I nærværende studie har vi udelukkende undersøgt alkohols påvirkning på koronar hjertesygdom, og det i en kohorte af midaldrende.

På baggrund af ovenstående argumenter bør vores resultater (eller enkeltstående fund i øvrigt) derfor ikke danne grundlag for valg af individuelle drikkevaner eller for generelle anvisninger til befolkningen om forsvarlige alkoholvaner.


Referencer

  1. Mukamal KJ, Conigrave KM, Mittleman MA et al. Roles of drinking pattern and type of alcohol consumed in coronary heart disease in men. New Engl J Med 2003;348:109-18.