> Svar:

Tak for interessen for vores referenceprogram om unipolar depression hos voksne [1]. Spørgerne mener at have læst i referenceprogrammet, at let til moderat depression skal behandles med kognitiv adfærdsterap (KAT), og at andre terapiformer ikke er effektive. Dette på trods af, at vi gør et stort nummer ud af at forklare, at let depression slet ikke skal behandles (bortset fra f.eks. recidiverende depression), og at andre terapiformer, såsom interpersonel terapi (IT) og struktureret psykodynamisk korttidsterapi (SPK), også er fundet virksomme.

Problemet er det helt enkle, at evidensen er meget stor for KAT, moderat for IT og ringe for SPK og andre terapiformer. Som man kan se i referenceprogrammet og af et par nye oversigtsartikler om emnet, har SPK utvivlsomt en effekt, men over for depression er det kun undersøgt i ret få og små studier [2, 3].

Uanset at vi begge er trænet i psykodynamisk psykoterapi og har meget stor veneration for denne terapiform ikke mindst til behandling af personlighedsforstyrrelser, kan vi ganske enkelt ikke lade 2 og 5 være lige og lade som om, der er lige meget evidens for de forskellige terapiformer. Vi mener derfor, at det er et udslag af fairness, når vi på side 65 i programmet skriver:

• at SPK er påvist at være effektivt over for depression i et flertal af de ret få undersøgelser, der findes på området

• at effekten af langvarig psykodynamisk terapi over for depression er udokumenteret

• at man i samtlige metaanalyser, hvor psykodynamisk terapi indgår, har fundet lavere effektstørrelser for psykodynamisk terapi end for andre former for psykologisk behandling.

Der findes dog en tendens til, at man i nyere studier, hvor man anvender en mere veldefineret form for psykodynamisk terapi, finder bedre resultater, der kan måle sig med den effekt, som ses ved kognitiv adfærdsterapi.

At randomiserede, kontrollerede studier har deres begrænsninger, kan vi kun tilslutte os, hvilket også fremgår af referenceprogrammet (afsnit 7.5). I forhold til anbefalingernes værdi i klinisk praksis er der tale om pejlemærker, hvorfor evidensoversigter må gå hånd i hånd med resultater fra procesundersøgelser, empirisk funderede terorier om lidelserne og kliniske erfaringer.