> Svar

Jeg er enig. Armsmerter indicerer ikke elektrofysiologisk undersøgelse (EF), som dog i særlige tilfælde kan være nyttig efter grundig klinisk undersøgelse. Uden sidstnævnte kan omfanget af EF derfor reduceres betydeligt.

Det nævnes, at EF kan bidrage diagnostisk ved karpaltunnelsyndrom (KTS). Det begrænsede sammenfald mellem symptomer, objektive fund og forandringer ved EF [1, 2] rejser dog spørgsmålet om, hvad KTS egentlig er [3].

Isoleret KTS opfattes internationalt som en hyppig følge af kraftfuld, repetitiv og akavet håndbelastning. Jeg og andre tvivler herpå men accepterer, at symptomer kan opstå/forværres ved ergonomisk belastning. KTS kan også som et double crush-fænomen udgøre en del af mere udbredt neuropati i armen. Mine arbejdsmedicinske erfaringer tyder på hyppig proksimal neuropati, mens isoleret klinisk KTS er sjældent [4, 5].

Ved usikre symptomer og fund anvendes EF ofte som vejledende for behandling. Denne praksis er betænkelig - især når den kliniske undersøgelse begrænses til tegn på KTS, mens armen proksimalt for håndledet forsømmes. Positiv EF er ikke nødvendigvis relateret til symptomer på KTS [1] og derfor ikke patognomonisk. Negative fund udelukker hverken KTS eller neuropati med anden lokalisation. Isolerede EF-abnormiteter bør næppe afgøre behandling.

Ringe operationsresultater med alvorlige konsekvenser præger måske især arbejdsrelateret neuropatisk armsmerte, muligvis fordi man behandler et KTS, som patienten ikke (eller ikke alene) har. Ikke mindst på disse patienter må EF anvendes selektivt og resultaterne tolkes i lyset af en grundig objektiv neurologisk undersøgelse og formidles med oplysning om forbehold. Ellers kan EF gøre mere skade end gavn.