Svar

Tak til Anders Perner, Jan Bonde og Freddy Lippert, fordi de tager min opfordring op om debat af lægemiddelforskning med inddragelse af bevidstløse patienter.

Jeg reagerede primært på lederens fordom: At praktiserende læger ikke ville yde noget tidsmæssigt i forbindelse med en bevidstløs patients deltagelse i en klinisk undersøgelse, hvis det foregik klokken tre om natten. Jeg er aldrig blevet spurgt. Min historie var fiktion.

Mine meninger og fordomme er påvirket af 14 år i hospitalsvæsenet, heraf flere år på narkose/intensivafdeling, og 14 år i almen praksis. Ja, jeg har en fordom om, at man som yngre læge på vagt er knap så velovervejet og skarp klokken tre om natten på en hård vagt som ved dagens og vagtens begyndelse. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at også intensivister gør deres yderste for den enkelte patient.

Men hvordan sikrer man bedst muligt at bevare værdigheden og respekten for den bevidstløse patient i et biomedicinsk forsøg?

Jeg mener at kende mine patienter lidt bedre end intensivisterne, men jeg kender langtfra patienternes inderste tanker om det, der betyder mest for dem. Historien om fru Jensen handlede om mine tanker.

Som ung havde jeg en donormærkat i mit kørekort. Da kørekortet for nogle år siden blev udvidet og udskiftet, fik jeg ikke sat en ny mærkat i. Og jeg fik heller ikke sat en mærkat i om, at jeg var villig til at deltage i biomedicinske forsøg, hvis jeg blev indlagt bevidstløs.

Lægeløftet nævner samfundet - fællesskabet - før den enkelte. Det, synes jeg, er rigtigt, men jeg har det skidt med på den baggrund at pålægge andre, at de bør deltage i biomedicinske forsøg. Og slet ikke bevidstløse. Jeg synes, at værdigheden og menneskeligheden forsvinder.

På et kursus for nylig lærte jeg, at kardiologer helst ikke ser, at patienterne dør på deres afdeling. I min tid på intensivafdelingen udtalte en klog overlæge, at han fik sin løn for at tage den ubehagelige beslutning, når respiratoren skulle slukkes.

Kun hvis jeg kunne være sikker på resultatet af et biomedicinsk forsøg, jeg som bevidstløs deltog i, ville jeg sætte den mærkat i mit kørekort.

Jeg tror og håber, at vi i dag stadig kan forbedre behandlingen af kritisk syge også uden biomedicinske forsøg med inddragelse af bevidstløse patienter, der ikke på forhånd har givet samtykke.