Svar:

Tak til Jette Aaroe Clausen og Finn Olsen for at klargøre, hvordan tekniske undersøgelser indført af sundhedsvæsenet begynder at leve deres »eget liv«, når de først er lanceret. Jeg er helt enig i, at tilbudet om nakkefoldsscanning i graviditeten ikke udelukkende handler om en rationel overvejelse på baggrund af sundhedspersonalets informationer, men at valg af undersøgelse og fortolkning af resultaterne i lige så høj grad er afhængig af kulturelle og sociale sammenhænge.

Jeg tror til gengæld, at vi tager fejl, når nakkefoldsscanningen reduceres til en teknisk undersøgelse. Det egentlige dilemma, som vi aldrig kan informere os ud af, handler om, at kvinderne har fået magt til at bestemme over deres eget barns skæbne: at fødes med et handicap eller ej. Til og med en risiko for, at de aborterer et rask barn i bestræbelserne på at undgå et handikappet barn. Og med magten til at vælge følger ansvaret for at vælge det rigtige, og skyld hvis man vælger forkert.

Det er nok den sværeste informationsforpligtigelse, vi som praktiserende læger er blevet pålagt, og selv om mange taler højt om, at vi kan informere bedre, er der ingen, der kan give et godt bud på, hvornår vi gør det »godt nok«. For i princippet kan vi altid anklages for at have givet for meget information til kvinder, som får et rask barn, og som derfor er blevet bekymret uden grund, mens vi tilsyneladende næsten altid har givet for lidt information, når det viser sig at være noget galt, som skal undersøges nærmere.

I den omtalte leder giver jeg udtryk for min personlige opfattelse, at Sundhedsstyrelsen har svigtet såvel de gravide som de praktiserende læger ved at have drejet diskussionen væk fra de store etiske problemstillinger, og hvordan vi bedst håndterer dem, til en pseudodiskussion om »paradigmeskift« og »frit valg«. Specielt det sidste har jo også vist sig at være en illusion, når næsten alle gravide siger ja til tilbudet.

Den vigtigste informationsopgave ligger efter min mening i at forberede den gravide og hendes familie på, at det kommende svar kan medføre usikkerhed, frem for den sikkerhed vores patienter ofte tillægger de medicinske teknologiske undersøgelser. Samtidig skal vi prøve at hjælpe familierne til at håndtere de valg, der måtte komme, og turde stå sammen med dem i de svære valgsituationer. Ved at lægge for meget vægt på teknisk information - herunder om »den fleksible oversættelse af teknologien og aktørernes identiteter« som foreslået i indlægget - mener jeg vi skyder forbi målet og risikerer at lade familien alene med svære beslutninger om fortsatte undersøgelser eller indgreb, som måske blot er startet som et ønske om en god oplevelse i graviditeten.