> Svar:

Indlægget fra læge Erik Palle Olesen vedrører dagpengeattesterne LÆ 205 og LÆ 215, som indgår i aftalen om socialt-lægeligt samarbejde.

Attesterne udstedes efter anmodning herom fra kommunen og til brug for kommunens vurdering af, om betingelserne for udbetaling af sygedagpenge er opfyldt.

Efter bestemmelserne i Lægeloven har lægen ikke pligt til at udstede attester af denne art, idet pligten til efter Lægelovens § 8, stk. 3 at afgive attest til offentligt brug vedrører oplysninger, som lægen allerede er i besiddelse af.

I forbindelse med aftalen om socialt-lægeligt samarbejde er det imidlertid aftalt med kommunerne, at lægen normalt har pligt til at udstede dagpengeattesterne LÆ 205 og LÆ 215. Hvis lægen ikke har kendskab til patienten eller sygdommen, er der ikke for lægen en pligt til at udstede attesterne, og kommunen må i stedet søge sagen oplyst på anden vis.

I LÆ 205 skal lægen svare på, om personen er eller har været fuldt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke, og der skal afgives et skøn over den forventede varighed af uarbejdsdygtigheden regnet fra attestens dato, forudsat arbejdet ikke allerede er genoptaget. Endvidere meddeler lægen diagnose, dato for 1. konsultation hos lægen vedrørende nuværende sygdom/ulykke, evt. behandling andre steder samt andre relevante oplysninger - f.eks. om behandling hos egen læge.

Kommunen vil formentlig i et flertal af sygedagpengesagerne kunne træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af sygedagpenge er opfyldt, men undertiden vil der være behov for at indhente supplerende oplysninger fra egen læge eller fra en sygehusafdeling - jf. egen læges oplysninger på LÆ 205. Til dette formål kan én af de øvrige socialmedicinske attester anvendes.

I tilfælde af længerevarende sygefravær vil kommunen normalt have behov for at indhente flere lægelige oplysninger, og det sker sædvanligvis ved brug af LÆ 215. I denne attest skal lægen fremkomme med en mere uddybende helbredsmæssig begrundelse for den nedsatte erhvervsfunktion, og lægen udtaler sig endvidere om, hvorvidt arbejdsdygtigheden skønnes at kunne genetableres alene ved gennemførelse af den lægelige behandling, eller om der skønnes at være behov for socialmedicinske foranstaltninger. Lægen kan fremkomme med forslag om sådanne foranstaltninger, men det skal understreges, at lægen ikke må udtale sig om, hvad kommunen bør/skal iværksætte af tiltag.

Til læge Erik Palle Olesens bemærkning om, at lægen vil »have godt fat i nøglen til kommunens revalideringskasse«, hvis lægen skriver, »at patienten bør revalideres«, skal bemærkes, at lægen netop ikke må fremkomme med udtalelser om, hvad kommunen bør/skal iværksætte.

Læge Erik Palle Olesen mener, at lægen i mange tilfælde ikke udtaler sig om, hvilke jobfunktioner patienten ikke kan udføre.

Det er Attestudvalgets holdning, at det bør lægen udtale sig om i LÆ 215 i afsnittet med uddybende helbredsmæssig begrundelse for den nedsatte erhvervsfunktion. Oplysningerne må dog undertiden gives i lidt generelle vendinger, idet lægen ofte ikke har et detaljeret kendskab til arbejdspladsens indretning eller til arbejdsprocedurerne. Lægen kan f.eks. gøre opmærksom på, at patienten på grund af skulderskade ikke kan løfte tunge genstande - eller på grund af infektion i hånden ikke kan arbejde med fødemidler.

Lægen kan således give kommunen vigtige oplysninger om, hvilke forhold der begrænser erhvervsfunktionen.

Derimod vil lægen vanskeligt kunne attestere, hvilke arbejdsfunktioner patienten vil kunne påtage sig, og det hænger sammen med, at lægen som nævnt ovenfor ikke har det fornødne kendskab til arbejdsprocedurerne.

Det er kommunen, der vurderer personens arbejdsevne, og i denne vurdering indgår en række andre forhold end blot oplysninger om personens helbredsmæssige situation. Der henvises i denne sammenhæng til »arbejdsevnemetoden«, der af kommunerne anvendes primært i pensionssager, men som også i en vis grad bruges i dagpengesager.

Lægen leverer lægelig dokumentation til kommunen til brug for sagsbehandlingen, men det er ikke lægen, der i denne sammenhæng sygemelder patienten. Lægen afgiver et skøn vedrørende sygefraværets forventede varighed - til brug for kommunens stillingtagen til, hvilken social ydelse der skal gives. Lægen udløser ikke sygedagpenge eller refusion til arbejdsgiver. Hvis patienten ved sin adfærd forhaler helbredelsen eller uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning, bortfalder dagpengene. Hvis et refusionskrav ikke er anmeldt korrekt af arbejdsgiver, bortfalder refusionen - og tilsvarende kan refusionen bortfalde hvis fraværet kun relaterer sig til den konkrete arbejdsplads (f.eks. ved problemer med det psykiske arbejdsmiljø), så personen alene kan betragtes som uarbejdsdygtig i forhold til denne arbejdsgiver.

Attestudvalget har talrige henvendelser fra læger om attestspørgsmål og er ligeledes i tæt kontakt med KL vedrørende socialt-lægelige attester.

Det er ikke Attestudvalgets opfattelse, at den daglige praksis er i uoverensstemmelse med de definerede roller i sygedagpengesager.