> Svar:

Jeg takker Jytte Lyngby og Mats Lindberg for saglige og beroligende svar vedrørende kopipræparater. Jeg forstår nu, at kopipræparater er identiske med originalpræparater. Dette har jeg tvivlet på, om altid var tilfældet, bl.a. fordi Lægemiddelstyrelsen i september 2000 vedr. kopipræparatet Metozoc skrev: »Lægemiddelstyrelsen har revurderet sagen og finder, at der er så betydelige forskelle i præparaternes plasmaprofil, at der for en række patienter er risiko for bivirkninger ved skift mellem præparaterne« (Selo-Zok og Metozoc), hvorfor »Lægemiddelstyrelsen vil fjerne Metosoc fra G-mærkeordningen ...«. Forstår så, at denne sag er en enlig svale, som Lægemiddelstyrelsen har stoppet.

Jeg køber også jeres argumenter vedrørende forskningen.

Tilbage bliver så kun komplians-problemet med »nye navne hver gang man går på apoteket«, hvilket kan virke forvirrende, når navnene ikke står på patientens medicinkort. Og så går der ekstra tid for apotekerne med at forklare, hvorfor tabletten har skiftet navn m.v. Derfor vil jeg opfordre til, at kopipræparaterne kommer til at hedde det samme som originalpræparaternes indholdsstof, og hertil tilføjes producentnavnet. Dette gøres for Zocor og rækken af kopipræparater: Simvastatin »Alpharma«, »Nycomed«, Orifarm etc., hvilket absolut må forbedre komplians.

Til sidst: Indlægssedlerne skaber tit ængstelse hos patienterne, specielt kopipræparaternes, som maler »Fanden på væggen« i endnu højere grad end originalpræparaternes. Hvorfor denne forskel? Og hvornår bliver disse sedler skrevet på en let forståelig måde, herunder med angivelse af, hvor hyppigt bivirkningen optræder. Nogle patienter tror, de får alle bivirkningerne, og derfor tager de ikke deres medicin.