> Svar:

Vi takker for de indsendte kommentarer.

Det er som af Høiby anført korrekt, at sulfonamider passerer placenta og konkurrerer med bilirubin om binding til plasma-albumin, hvorfor der er risiko for, at der hos det nyfødte barn kan udvikles bilirubinencefalopati, hvis moderen behandles med sulfonamid sidst i graviditeten. Denne risiko må dog anses for at være meget lille, og bilirubinencefalopati som følge af sulfonamidindgift til den gravide er os bekendt ikke beskrevet i litteraturen.

Det kan ikke udelukkes, at der er mulighed for en vis underrapportering, og en anden årsag kan, som det anføres, være, at man har udvist forsigtighed med brugen af sulfona-mider til gravide.

En pragmatisk løsning på spørgsmålet kunne være at bruge et alternativt præparat til behandling af cystitis hos en gravid tæt på terminen. Er man i en situation, hvor der ikke er noget alternativ, må fordelene ved brug af præparatet opvejes mod risikoen for barnet. Vigtigt her er det, at der til den gravide informeres om risikoen for barnet ved behandlingen, og at sandsynligheden for hospitalisering øges. Den gravide skal ligeledes informeres grundigt om symptomerne på bilirubinencefalopati og om at søge læge, hvis sådanne symptomer opstår. Fra pædiatrisk side skal der være opmærksomhed på problemstillingen hos det nyfødte indlagte barn, og der skal gøres overvejelser om konkurrerende forhold som f.eks. præmaturitet, neonatal infektion, asfyksi og hæmolytiske tilstande.

Vi sætter pris på Damkjær Maimburg & Bondos kommentarer om, at artiklen kan være en brik i den samlede indsats for, at det enkelte barn får den bedste start på livet. Et af artiklens mål var netop også at skærpe opmærksomheden på problemet i håb om at reducere antallet af fremtidige tilfælde af denne invaliderende tilstand.