> Svar:

Indledningsvist vil jeg give dig ret. Det er aldrig ligegyldigt, om patienterne bliver væk. Det medfører en uudnyttet tid hos speciallægen, som andre patienter kunne have haft glæde af. I princippet »stjæler« den patient, der bliver væk, tiden fra en anden patient ved ikke at møde op.

Det får mange patienter i min hverdag også at vide; men derfra og til at kalde mig selv opdrager af patienterne, mener jeg, at der er et stykke. Ydernummeret har jeg primært for at udrede, behandle og operere patienter, og ikke som opdrager. Det, at aftaler er noget, man overholder, burde ligge i bagagen hos patienten i forvejen.

Det er ikke min oplevelse, at patienterne ikke tager arbejdet som speciallæge alvoligt. Problemet er imidlertid, at de fleste af os tager os selv mere alvorligt. Det giver en gang imellem uhensigtsmæssige reaktioner også i forhold til os speciallæger.

Når jeg bliver citeret, som jeg gør i artiklen, skyldes det ikke en undersøgelse, der er lavet i FAPS. Det har bestyrelsen endnu ikke fundet behov for at lave. Den har sin grund i en meget stor berøringsflade med speciallægekolleger over hele landet fra mange specialer. Der er speciallæger, der bruger bøderne, som du giver udtryk for, og med samme succes. Og det er glædeligt, at ordningen også kan opleves som en god ordning; det er bare ikke det, der præger det store billede. Det er også klart, at de specialer, der sætter lang tid af til en konsultation/behandling, er langt mere berørt af udeblivelsen end de specialer, der har et stort patientflow.

Mine udtalelser var ikke ment som en opfordring til at lade være med at bruge systemet, blot et forsøg på at beskrive den virkelighed, jeg har mødt.

Så mange var ordene.