Skip to main content

> Svar

Professor Jens Peter Bonde, Århus Sygehus, Arbejdsmedicinsk Klinik. E-mail: jpbon@as.aaa.dk. Overlæge Johan Hviid Andersen, Regionshospitalet Herning. Overlæge Poul Frost, Århus Sygehus. Overlæge Anette Kærgaard, Regionshospitalet Herning. Overlæge Henrik A. Kolstad, Århus Sygehus. Overlæge Ane Marie Thulstrup, Århus Sygehus

10. aug. 2007
3 min.

Seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen (JH), deler tilsyneladende ikke vores opfattelse, at det »alt i alt fortsat er usikkert, om der er en årsagssammenhæng mellem natarbejde og brystkræft« [1].

Vi kan i det store og hele tilslutte os JH's korte gennemgang af argumenter, som taler for en sammenhæng mellem mangeårigt arbejde om natten og risikoen for at få brystkræft. Men argumenter, som taler imod, må også indgå i en samlet afvejning af niveauet for den aktuelle viden, og de argumenter omtales ikke i JH's indlæg.

Den vigtigste mangel i de få foreliggende epidemiologiske studier er, som så ofte i arbejdsmedicinsk epidemiologi, utilstrækkelige oplysninger om eksponering - eksempelvis udtrykt som det samlede antal timer med natarbejde gennem livet. Konsekvensen er, at der ikke demonstreres nogen reel eksponeringsresponsrelation, hvilket er en afgørende svaghed ved vurdering af kausalitetsforholdene [2].

Vi er opmærksomme på, at nondifferentiel misklassifikation af eksponering (eller sygdom) kan medføre bias mod nul, hvis hypotesen er sand. Men for det første er det jo netop dette - om nulhypotesen kan afkræftes - der undersøges. For det andet er det efter vores vurdering et letkøbt og ofte misbrugt argument at henvise til nondifferentiel misklassifikation, når der foreligger relativt dårlige eksponeringsoplysninger. De mål, der anvendes for en given eksponering, kan være så grove eller upræcise, at analyser og resultater må tolkes med stor forsigtighed snarere end at fremhæve nondifferentiel misklassifikation. Hertil kommer, at misklassifikation af en konfounder kan give misvisende resultater, hvor bias kan gå begge veje. JH's henvisning til en oversigt med en metaanalyse, som er i overensstemmelse med hans vurdering af årsagssammenhængen, er anskuelsesundervisning i selektiv rapportering [3], idet man også kan pege på en grundig oversigt, som kommer frem til et andet resultat [4].

Spørgsmålet er imidlertid, om der i virkeligheden er den store uenighed, da JH afsluttende gør opmærksom på, at det fortsat er tvivlsomt, om de associationer, der er fundet i forskellige studier, er udtryk for årsagssammenhæng. Det er jo kun det sidste, der har interesse i en bredere offentlighed, og det er det, vi forholder os til.

Vi ser frem til International Agency for Research on Cancer's vurdering af spørgsmålet, men vil i øvrigt pege på behovet for undersøgelser, hvori man adresserer metodeproblemerne i det begrænsede antal undersøgelser, der er udført indtil videre. Der er ingen lette genveje. Der er tusindvis af mennesker, som arbejder om natten, og de har krav på redelig information - så meget desto mere, som meget natarbejde ikke kan afskaffes.


Referencer

  1. Bonde JP, Andersen JH, Frost P et al. Helbredsundersøgelser ved natarbejde. Ugeskr Læger 2007;169:2005-7.
  2. Susser M. What is a cause and how do we know one? A grammar for prag-matic epidemiology. Am J Epidemiol 1991;133:635-48.
  3. Smith GD. Reflections on the limitations to epidemiology. J Clin Epidemiol 2001;54:325-31.
  4. Swerdlow A. Shift work and breast cancer: a critical review of the epidemi-ological evidence. Research report 132. Institute of Cancer Research, 2003.