Skip to main content

Vi er meget enige med overlæge Kaj Normann Seidelin i, at der ikke findes undersøgelser med løbende registrering af antallet af anfald og bivirkninger, hvor man sammenligner generisk og original. En sådan undersøgelse ville kunne besvare det vigtige spørgsmål om, hvorvidt virkningen af generiske og originale lægemidler er ens.

Både i vores studie [1] og i studiet fra det canadiske hold [2] mangler den kliniske vinkel. Der er derfor ikke belæg for at drage den konklusion, at generika giver øget toksicitet og tab af anfaldskontrol i forhold til original.

Patienter, der skiftede fra original til generika, fik: 1) ikke plasmakoncentrationer, der var signifikant forskellige fra dem, der blev på original, og 2) udviste ikke større variansbredde, så overlæge Kaj Normann Seidelin kan have misforstået undersøgelsens resultat.

I det canadiske studie ses umiddelbart påfaldende mange, som vender tilbage til originalpræparat (12%). I Danmark kan man selv vælge at blive på originalpræparat mod en øget egenbetaling. I Canada kræver det et specielt brev fra lægen om, at det er strengt nødvendigt at bruge original lamotrigin. I Canada forblev 2% på original lamotrigin ved indførelse af generisk lamotrigin. Hvis man kigger på vores tal, er ca. 11% blevet i original behandling efter indførelse af generisk lamotrigin [Tabel 1: 16/(16+76+52)]. Begge undersøgelser viser derfor, at ca. 10-15% af befolkningen ikke mener at opleve den samme effekt ved generisk som ved original.

En undersøgelse viser et frafald af patienterne på ca. 40-60% efter et års behandling med original lamotrigin [3]. Det må derfor forventes, at mange epilepsipatienter oplever anfald, lige meget hvilken lamotriginbehandling de får, og hvis sådanne anfald tilfældigvis falder sammen med skift til generika, kan det ikke undgås, at patienterne vil tro, at der er en sammenhæng mellem generika og dårlig anfaldskontrol.

Sammenligningen med ikkeepilepsimidler synes vi ikke er rimelig, da patienter i behandling med simvastatin eller citalopram ikke kræver samme tætte medicinstyring for at forhindre behandlingssvigt og dermed risiko for symptomer (risiko for anfald).

I begge studier ses, at mængden af medicin går ned og op i de samme grupper. I begge undersøgelser opgøres mængden af medicin, som er indløst på apoteket, og ikke mængden af medicin indtaget af patienterne. Derfor kan tidspunktet for skift og indløsning af medicin få stor betydning. De patienter, som har været særlig bange for generika, kan have indkøbt nogle ekstra pakninger inden generika kom på markedet, og dermed har deres forbrug været lavere i den efterfølgende periode. Derfor bør tolkning af disse tal gøres meget varsomt.

Det canadiske team er støttet af GlaxoSmithKline. Vi vil ikke kommentere overlæge Kaj Normann Seidelins fremlægning af publikationen og deres konklusion om øget toksicitet og tab af anfaldskontrol, der er baseret på indicier og ikke facts. Vi vil stadig pointere nødvendigheden af, at neurologer som et krav registrerer antal anfald i journalen, så vi kan få syn for sagn.


Referencer

  1. Buck TC, Schmedes A, Brandslund I. Giver generika af lamotrigin anledning til større svingninger i plasmakoncentrationen? Ugeskr Læger 2007;169:2013-5.
  2. Andermann F, Duh MS, Gosselin A et al. Compulsory generic switching of antiepileptic drugs: high switchback rates to branded compounds compared with other drug classes. Epilepsia 2007;48:464-9.
  3. Zaccara G, Messori A, Cincotta M et al. Comparison of the efficacy and tolerability of new antiepileptic drugs: what can we learn from long-term studies? Acta Neurol Scand 2006;114:157-68.