Svar:

Ulrik Krabbe er slet ikke blevet sin bekymring kvit efter mit svar på hans første indlæg, hvori han venligt antog, at det nok ikke var gået ærligt til, når Det Etiske Råd i enighed har anbefalet, at der ikke skal være en undtagelse fra straffelovens drabsforbud i Danmark - nemlig en lovliggørelse af eutanasi [1].

Det burde ikke være nødvendigt at nævne, at Det Etiske Råds 17 medlemmer alle er frie og selvstændigt tænkende mennesker. Men det eneste, som måske kunne berolige Ulrik Krabbe, ville være, hvis han kontaktede hvert enkelt rådsmedlem og spurgte, om dette medlem var blevet domineret til at mene noget andet, end det mener. Ulrik Krabbe skal dog samtidig betænke, at hans forestilling om, at det er »den mest sandsynlige forklaring« er på grænsen til at være krænkende.

I Ulrik Krabbes første indlæg stillede han endog spørgsmål ved, om ingen af rådets medlemmer skulle have fremført barmhjertighed »som et anvendeligt synspunkt« i deres stillingtagen [1]. Naturligvis er der det. Det er jo selve grunden til, at det er et dilemma - jf. at eutanasi faktisk også kaldes barmhjertighedsdrab. Jeg gætter derfor på, at Ulrik Krabbes egentlige ærinde er at udtrykke sin undren over, at rådets medlemmer overhovedet kan mene det, de mener. Det var derfor, jeg foreslog Ulrik Krabbe også at læse rådets anbefalinger og redegørelser om emnet [2-4]. De kan findes på internettet: www.etiskraad.dk. Jeg har i øvrigt fremsendt de tre

redegørelser til Ulrik Krabbe.