Svar:

Gregers Hansen-Nord (GHN) rejser i sit indlæg kritik af den netop indgåede aftale mellem PLA og DSR/dbio, og kritikken rettes både mod processen og slutresultatet. Lad mig starte ovenfra.

Hvorfor har PLA ikke indhentet oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår hos alle medlemmer?

PLA har ved stikprøver fået oplysninger, der viste, at der var tale om et ganske broget »marked« med en stor variation i den indbyrdes relation mellem løn, tillæg og pension og måden, hvorpå disse blev udbetalt. Vi troede ikke på, at oplysninger fra alle ville bringe afgørende nyt, og da en sådan undersøgelse ville være ret tids- og ressourcekrævende, afstod vi herfra.

Hvorfor er overenskomsten ikke kommet til urafstemning?

Vedtægterne indeholder bestemmelser om urafstemning. En urafstemning kan vedtages i repræsentantskabet. Der blev ikke stillet forslag herom.

Hvorfor sidestiller man sygeplejersker og bioanalytikere? Og hvorfor skal især bioanalytikere have et stort lønløft?

PLA havde som primær ambition at indgå overenskomster, der skulle være simple, overskuelige, let håndterbare og naturligvis også økonomisk bæredygtige. Samtidig ønskede vi at belønne kompetencer opnået i almen praksis - i modsætning til hospitalserfaring, som ofte kan være mindre relevant i forhold til arbejdsvilkårene i almen praksis. Egentlig havde vi gerne set én fælles overenskomst - naturligvis med forskellige lønniveauer - for alle de faggrupper, der er ansat i almen praksis, men dette var ikke muligt. Da DSR og dbio besluttede at forhandle sammen, var det således i overensstemmelse med PLA's ønsker. Opgaven bestod så i at få det eksisterende og overordentligt brogede marked indpasset i en aftale, der levede op til vores ambitioner, som nævnt ovenfor. Og vi synes faktisk, at det lykkedes ganske godt. Samlet svarer de aftalte lønstigninger til stigningerne på det amtskommunale område. Men det er rigtigt, som GHN anfører, at vi for at opnå simplicitet og overskuelighed måtte betale med et pænt lønløft til en gruppe af bioanalytikere, hvis hidtidige løn lå i den nedre del af skalaen.

GHN sammenligner i sin kritik nettolønnen på løntrin 31 (uden områdetillæg) pr. 1. april 2002 med bruttolønnen ifølge PLA-overenskomsten pr. 1. juni 2003. Det giver ingen mening. Bruttomånedslønnen på løntrin 31 udgør pr. 1. april 2003 22.512,23 kr. uden områdetillæg og 23.341,90 kr. i stedtillægsområde 4 (f.eks. København). Hertil kommer et praksistillæg, som pr. 1. april 2003 udgør 1.151,55 kr. Den samlede bruttomånedsløn udgør således henholdsvis 23.663,78 kr. (uden områdetillæg) og 24.493,45 kr. (i stedtillægsområde 4). Det er disse lønninger, som kan sammenlignes med overenskomstens bruttomånedsløn, som pr. 1. juni 2003 for en allerede ansat praksisbioanalytiker udgør 25.625,59 kr,. uanset hvor i landet ansættelsen finder sted.

GHN's sammenligning med lønnen for praksisreservelæger er heller ikke rimelig, idet der for bioanalytikerens vedkommende er tale om slutløn og for praksisreservelægen er tale om startløn. Prøv f.eks. at sammenligne med bruttomånedslønnen for en uddannelsesamanuensis, som udgør ca. 35.000 kr., så ser det noget anderledes ud.

GHN udtrykker bekymring for bioanalytikeres fortsatte berettigelse i almen praksis. Det er et spørgsmål, der kun kan besvares af den enkelte praktiserende læge i forhold til dennes ambitioner og prioriteringer i egen praksis.

Til GHN's afsluttende bemærkning om PLA's legen »rar onkel« eller »manden med skotøjsæsken«, vil jeg blot sige, at overenskomsten med DSR/dbio og med HK blev vedtaget af et enigt PLA-repræsentantskab.