Skip to main content

> Svar:

Redaktionen

23. jan. 2009
1 min.

Det er korrekt, at vi anførte Rigshospitalet som arbejdssted for Thomas Kiær. Dette var en beklagelig fejl, jf. ovenstående, men det skyldes, at vi i vores medlemssystem ikke kan se, hvad der er hovedarbejdssted, og hvad der må betegnes som bijob. Vi har tradition for, at man anfører sit hovedarbejdssted under debatindlæg, og vi troede, at Rigshospitalet var Thomas Kiærs hovedarbejdssted.

Vi vil dog samtidig benytte lejligheden til at understrege, at man altid skal deklarere eventuelle interessekonflikter, hvis de er relevante for det aktuelle indlæg. Hvis man har økonomisk tilknytning til en virksomhed, som kan tjene på offentliggørelsen af indlægget, foreligger der en interessekonflikt, som skal angives. Dette gælder både for debatindlæg og artikler. Aktuelle tilfælde er vanskeligt, idet Thomas Kiær debatterer generelt om kollegers brug af medierne til gensidig kritik. Da emnet imidlertid handler om antal operationer for ryglidelser, og da Thomas Kiær via sin tilknytning til Center for Rygkirurgi kan sikre denne virksomhed en øget indtjening, hvis antallet af operationer stiger, er det trods alt vores opfattelse, at der foreligger en interessekonflikt, som bør angives. Det er dog fint beskrevet i teksten i hans indlæg, hvorfor der ikke gøres yderligere i sagen.