Skip to main content

> Svar:

Overlæge Henrik A. Kolstad, Århus Sygehus,Arbejdsmedicinsk Klinik. E-mail: hkols@as.aaa.dk. Overlæge Johan Hviid Andersen, Regionshospitalet i Herning. Overlæge Per Fink, Århus Universitetshospital. Professor Jens Peter Bonde, Århus Universitetshospital. Cand.scient. Jesper Bo Nielsen, Odense. Psykolog Kai Österberg, Sverige

16. maj 2007
3 min.

Riber & Bojsen gør i dette nummer af Ugeskriftet opmærksom på, at den kemiske belastning af vores nærmiljø er betydelig, og at vi i vores forståelse af multiple chemical sensitivity (MCS) kan lære af indeklimaforskningen.

Livet er et langt bombardement af biologiske, fysiske, ergonomiske, psykosociale og kemiske eksponeringer. Siden Paracelsus (1493-1541) har vi været opmærksomme på, at dosis er afgørende for, om en eksponering har negative helbredsfølger eller blot er en del af livet. Ved udsættelse for høje doser af potente stoffer er årsagssammenhængene ofte ligetil. Anderledes forholder det sig ved lavdosiseksponering, hvor systematiske og velgennemførte studier er en forudsætfor at kunne vurdere årsagssammenhænge. I en oversigtsartikel konkluderede man for nylig på grundlag af 37 provoka-tionsstudier (det optimale studiedesign for problemstillingen), at MCS-patienter reagerer på udsættelse for kemikalier, men kun når de kan skelne det aktive stof fra placebo, og mekanismen kan derfor ikke forklares ved det kemiske stof i sig selv, men ved forestillinger eller forventninger hos patienterne [1].

Indeklimasyndromet har mange fællestræk med MCS [2], og farerne ved eksponering for skimmelsvampesporer i indeklimaet har pådraget sig særlig opmærksomhed, fordi højdosiseksponering f.eks. i landbruget kan medføre allergisk alveolitis, ligesom man har advaret mod toksiske effekter af mykotoksiner [3]. Men der ikke megen dokumentation for, at skimmelsvampesporer udgør en trussel mod helbredet ved de eksponeringsniveauer, man støder på i det ikkeindustrielle indeklima, som ligger under de niveauer, man finder i den fri luft udenfor [4]. Dette gælder også for bygninger med indeklimaproblemer, og danske arbejdsmedicinere er da også enige om, at selv om indeklimaet kan forårsage forbigående symptomer, har vi ikke holdepunkter for, at der eksisterer et særligt indeklimasyndrom.

Indeklimasyndromet og MCS er konstruktioner, som man har defineret ud fra formodede årsager, hvorved man har kortsluttet en faglig afdækning af de virkelige årsager. Betegnelserne er vildledende information, og det fremhæver nødvendigheden af også at medregne information i rækken af eksponeringer, som kan forringe helbredet. Under alle omstændigheder har mange patienter, som har fået påvist MCS eller indeklimasyndrom, behov for hjælp, så de kan leve et almindeligt liv. Der er holdepunkter for, at de kan hjælpes, selv om det er et område, hvor vi stadig har meget at lære [5].


Referencer

  1. Das-Munshi J, Rubin GJ, Wessely S. Multiple chemical sensitivities: a systematic review of provocation studies. J Allergy Clin Immunol 2006;118:1257-64.
  2. Wiesmuller GA, Ebel H, Hornberg C et al. Are syndromes in environmental medicine variants of somatoform disorders? Med Hypotheses 2003;61:419-30.
  3. Gravesen S. Skimmelsvampe og indeklima - hvad ved vi i dag? Dansk Kemi 2005;86:1-4.
  4. Kolstad HA, Brauer C, Iversen M et al. Do indoor molds in nonindustrial en-vironments threaten workers' health? Epidemiol Rev 2002;24:203-17.
  5. Henningsen P, Zipfel S, Herzog W. Management of functional somatic syndromes. Lancet 2007;369:946-55.