Svar:

Titlen ved Amtssygehuset i Gentoftes temaeftermiddag var: Cøliaki (glutenintolerance) - en ny folkesygdom. Det velbesøgte møde indeholdt indlæg omkring kliniske aspekter og en oversigt over de patogenetiske mekanismer ved lidelsen samt aktuelle forskningstiltag.

Cøliaki er som sådan ikke en ny sygdom. Den har været erkendt i omkring 100 år, men det er først inden for de seneste årtier, at kendskabet til sygdommen i klinikken er blevet udbredt, parallelt med at indblikket i patogenesen er øget betydeligt. Man er i tiltagende grad blevet opmærksom på, at ekstraintestinale symptomer kan være udløst af glutenintolerance, og sammenholdt med, at biokemisk screening for lidelsen [1] inden for de senere år er blevet betydelig bedre, er den diagnosticerede prævalens steget. Prævalensen er fundet til 1:2.000, men estimater tyder på, at frekvensen i befolkningen kan være op mod 1%. Dette betyder, at cøliaki er blandt de hyppigste kroniske tarmlidelser hos voksne og den hyppigste hos børn. Cøliaki kan derfor med rette kaldes en folkesygdom.

Behandlingen er en glutenfri diæt, og på denne vil tyndtarmens villusstruktur genetableres og absorptionen normaliseres. Ubehandlet cøliaki vil bl.a. disponere til T-celle-lymfom (standardiseret incidensrate på 3,2) og visse autoimmune lidelser [2] ud over konsekvenser af malabsorptionen såsom osteoporose. Hos patienter med symptomer er der en betydelig effekt på livskvaliteten under diætbehandlingen, hvilket i sig selv er fuldt ud tilstrækkeligt for motivationen hos patienten [3]. Muligheden for komplikationer uden behandling kan eventuelt medinddrages for at opnå tilsvarende hos patienter med få eller ingen umiddelbare subjektive symptomer.

Cøliaki har været associeret til neurologiske og psykiatriske lidelser, og det er velkendt, at patienter med ubehandlet cøliaki har en høj prævalens af angst og depression [4]. Det er vist, at angstfølelsen reduceres markant under en glutenfri diæt, mens der er vekslende informationer omkring effekten af en diæt på en eventuel depression. Med den opmærksomhed og de farmakologiske tiltag, der er over for patienter med depression, vil det nok være svært at gennemføre kontrollerede undersøgelser for en afklaring af sammenhængen mellem cøliaki og depression og effekten af en diæt. Det skal bemærkes, at det især er ændringen i de psykiske symptomer, der medfører en bedre livskvalitet i de undersøgelser, der foreligger.

Koincidensen mellem psykiske lidelser og cøliaki har medført teorier omkring en kausal sammenhæng. Da det er fundet, at patienter med ubehandlet cøliaki, og i mindre grad behandlede patienter, har lavt P-tryptofan, er det foreslået, at der hos cøliakipatienter foreligger en serotonerg dysfunktion med lav tilgængelighed af tryptofan, en precursor for netop serotonin [5].

Cøliaki kan således med rette kaldes en folkesygdom, og der foreligger fyldestgørende lægelig viden til at motivere en patient for den effektive glutenfri diætbehandling. Associationen mellem cøliaki, depression og angst er veldokumenteret, men en årsagssammenhæng mangler endnu at blive afklaret.