> Svar:

Siden 1960'erne har størstedelen af konsummælk og modermælkserstatninger været homogeniseret. Homogenisering modvirker samling af fløde på overfladen og øger holdbarheden. Ved homogenisering presses mælken gennem en smal spalte under højt tryk hvorved fedtkuglerne bliver mindre og mere ensartede. Herved øges således fedtkuglernes samlede overflade, hvortil mælkeproteinerne adhærerer. Ved homogeniseringen ændres mælkens proteiner ikke; men det har været diskuteret, om den øgede proteindækkede overflade skulle medføre, at homogeniseret mælk er mere allergifremkaldende end ikke-homogeniseret mælk.

Forekomsten af allergiske sygdomme har i vestlige industrialiserede lande været stigende i de sidste 20-30 år; men der er ikke konstateret stigning i forekomsten af fødevareallergi. Udvikling af allergisk sygdom afhænger af et kompliceret samspil mellem genetiske faktorer og talrige miljøfaktorer, og ernæringen i spædbarnsalderen har betydning for udvikling af fødevareallergi. Hos allergidisponerede spædbørn har ernæring med udelukkende modermælk og/eller højt hydrolyseret komælksbaseret modermælkserstatning i de første fire måneder medført en signifikant nedsat risiko for udvikling af komælksproteinallergi (KMPA) og atopisk dermatitis [1]. Efter indførelse af sådanne retningslinjer for allergiforebyggelse til allergidisponerede spædbørn med udelukkende modermælk og/eller højt hydrolyseret modermælkserstatning de første 4 mdr. (Profylac/Nutramigen) er forekomsten af KMPA faldet fra 2-3% i 1985 til 1% i 1999 i Odense [2].

Der har været kasuistiske, men udokumenterede, beretninger om, at børn med KMPA kunne tåle uhomogeniseret mælk. I et musestudie fremkaldte intravenøst injiceret homogeniseret mælk oftere anafylaksi end ikke homogeniseret mælk [3], hvilket er forventeligt på grund af den større mængde »overfladeprotein«. I to kliniske undersøgelser med kontrollerede provokationer er der ikke fundet forskel på uhomogeniseret og homogeniseret mælk med hensyn til at fremkalde allergisymptomer hos børn med dokumenteret KMPA (4,5). Desuden er modermælkens indhold af mælkeproteinet -lactoglobulin fundet uafhængigt af, om moderen indtager homogeniseret eller uhomogeniseret komælk, hvilket tyder på, at homogeniseringen ikke medfører en øget absorption af mælkeproteinerne.

Konklusion

Der er tidsmæssigt sammenfald med homogenisering af konsummælk og den stigende forekomst af allergiske sygdomme; men dette er ikke ensbetydende med en årsagssammenhæng.

Børn med verificeret KMPA tåler ikke uhomogeniserede komælksprodukter, og der er ingen holdepunkter for, at anvendelse af homogeniserede konsummælksprodukter og modermælkserstatninger medfører en øget risiko for udvikling af komælksallergi og andre allergiske sygdomme.