Skip to main content

> Svar:

Overlæge Kurt Bjerregaard Stage, Psykiatrisk Afdeling P, Odense Universitetshospital. E-mail: kurt.b.stage@dadlnet.dk. Stud.med. Jens Kristoffersen, Psykiatrisk Afdeling P, Odense UniversitetshospitalOverlæge Claus Havregaard Sørensen, Psykiatrisk Afdeling P, Odense Universitetshospital

14. dec. 2007
3 min.

Vi er enige i Peter C. Gøtzsches (PCG) kritik af appetizeren i indholdsfortegnelsen, da den er misvisende. Det er også rigtigt, at det ikke er påvist i randomiserede forsøg, at antidepressiva nedsætter risikoen for selvmord, ligesom det heller ikke er påvist, at den øger risikoen for selvmord. Det bliver det heller aldrig af en banal årsag: Selvmord under antidepressiv behandling er simpelt hen så sjælden en begivenhed, at det ikke er muligt at få statistisk styrke nok til at påvise en eventuel forskel mellem antidepressiv behandling og placebo, end ikke ved randomisering af titusindvis af patienter. Det er ganske enkelt ikke muligt at lave så store randomiserede undersøgelser. For eksempel var der i det arbejde, som PCG selv citerer, kun otte selvmord blandt de 77.382 patienter, der blev randomiseret [1]. Derfor er vores begrundelse for at citere et observationelt studie [2], hvori man fulgte patienter gennem 3-4 dekader, at det er noget af det bedste, vi har, trods de kritikpunkter, der kan være mod sådanne studier. Kritikpunkter, som PCG i øvrigt så glimrende gør rede for.

Vi minder desuden om, at antidepressiva er placebo suverænt overlegen ved forebyggende behandling af depression [3].

PCG begiver sig herefter ind på et andet område, nemlig korttidsbehandling med antidepressiva, og spørger, om det er forsvarligt at behandle børn og unge med antidepressiva. Hvis vi atter studerer det arbejde, som PCG selv citerer [1], kan det konstateres, at kun fem (0,013%) ud af de 39.729 patienter, som blev randomiseret til antidepressiv behandling, begik selvmord under behandlingen, som strakte sig over 4-12 uger. Hvor mange af dem, der er børn og unge, fremgår ikke klart af undersøgelsen. Dette skal vejes op imod den fare for selvmord, som depressionssygdommen bærer i sig selv, hvor livstidsrisikoen for selvmord er på 2-15%, afhængig af den population som studeres [4].

Derfor er den suverænt værste dræber i denne historie den ubehandlede depression og ikke en marginalt forøget risiko for selvskadende adfærd (ikke selvmord!) ved anvendelse af antidepressiva til børn og unge. En risiko, som ikke engang er statistisk signifikant for de 18-24-årige. Skal vi som klinikere så helt droppe betænkelighederne ved anvendelse af antidepressiv medicin til børn og unge? Selvfølgelig ikke! Vi skal bare bevare overblikket og opveje fordele og ulemper ved behandling/undladelse af behandling og ikke isoleret lade os skræmme af en lille, men statistisk signifikant overrisiko for fremprovokation af selvskadende adfærd (ikke selvmord!) ved brug af antidepressiv behandling af børn. Vores overbevisning er, at hvis antidepressiv behandling er velindiceret, skal den anvendes - bare med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, herunder en meget tæt klinisk kontrol.

Interessekonflikter: Kurt Bjerregaard Stage har modtaget foredragshonorarer fra Eli Lilly, AstraZeneca, Lundbeck Pharma og fondsmidler fra Eli Lilly, Desitin, Lundbeck Pharma og Bristol-Myers Squibb. Claus Havregaard Sørensen har modtaget foredragshonorarer fra AstraZeneca, Bristol Myers Squibb, Eli Lilly, Pfizer og Wyeth.


Referencer

  1. Kuehn BM. FDA panel seeks to balance risks in warnings for antidepressants. JAMA 2007;297:573-4.
  2. Angst F, Stassen HH, Clayton PJ et al. Mortality of patients with mood disorders: follow-up over 34-38 years. J Affect Disord 2002;68:167-81.
  3. Geddes JR, Carney SM, Davies C et al. Relapse prevention with antidepressant drug treatment in depressive disorders: a systematic review. Lancet 2003;361:653-61.
  4. American Psychiatric Association practice guideline for the assessment and treatment of patients with suicidal behaviors: Am J Psychiatry 2003;160:Suppl11.