Eiskjær et al giver udtryk for den opfattelse, at de patienter, som har fået implanteret et mekanisk hjerte (HeartMate) på Rigshospitalet, skulle være »elektive« patienter, der står på venteliste til hjertetransplantation [1]. Denne opfattelse er forkert og ubegrundet.
Kohorten af patienter med hjertesvigt omfatter også patienter, der har svært intraktabelt hjertesvigt trods maksimal intensiv medicinsk behandling - inklusive i.v. inotropi. Det er denne sygeste del af populationen, som er blevet behandlet med det mekaniske hjerte på Rigshospitalet. I artiklen har vi da også angivet: »Cirkulationsstøtten fungerede således som bridge to transplantation hos patienter, der til trods for maksimal inotropisk behandling forblev i terminalt hjertesvigt, og som ikke kunne afvente et donorhjerte«. Indikationerne for behandling er endvidere angivet ved reference til en anden artikel i Ugeskrift for Læger [2].
Udtrykket »det mekaniske hjerte« er tidligere blevet anvendt i Ugeskrift for Læger [2] i forbindelse med et implanterbart pumpesystem. Rigshospitalet har som det eneste hospital i Danmark anvendt moderne implanterbare pumpesystemer (HeartMate).
Eiskjær et al nævner data fra »andengeneration« af det mekaniske hjerte - Heartmate 2-systemet. I artiklen [1] rapporteres data fra førstegenerationssystemet anvendt i Danmark. Med hensyn til de nyeste systemer har vi på Rigshospitalet siden marts 2006 anvendt HeartMate 2 som implanterbart assist-system. Atten patienter har fået indsat systemet, og heraf er en død. Fjorten patienter fik indsat systemet som bridge to transplantation og fire som permanent/endelig behandling (destinationsterapi). Ni patienter er blevet transplanteret (med 100% overlevelse), og andre otte patienter har et velfungerende system. Det er endvidere lovende, at HearMate 2-systemet er blevet anvendt som destinationsterapi hos 30% af de første 101 patienter, som har fået implanteret systemet i Europa [3].
Ved terminalt hjertesvigt har udviklingen af nye avancerede mekaniske implanterbare systemer gjort behandlingsmulighederne mere lovende end nogensinde. En række patienter, som ellers er »for syge« til transplantation, kan bedres og klargøres til transplantation og dermed komme på transplantationsventelisten, ligesom systemerne kan anvendes som permanent behandling til en lang række patienter med transplantationskontraindikationer. Eiskjær et al nævner, at dødeligheden på transplantationsventelisten i Århus er lav. Som det fremgår af ovenstående, siger det ikke noget i sig selv om behovet for mekanisk cirkulationsstøtte, men mere om, hvilke patienter som får chancen for at komme på ventelisten.
Behandlingen med implanterbare assist-systemer er kompliceret og resursekrævende, og vi finder det naturligt, at Rigshospitalet varetager og fortsat udvikler dette behandlingskoncept i Danmark - på samme niveau som det sker i det øvrige Europa. Antallet af transplantationer er beskedent, og fremtidsmulighederne for en lang række patienter ligger i denne nye teknologi.
