Skip to main content

> Svar:

Læge Malene Plejdrup Hansenª Institutchef Jens Peter Kampmann. jpk@dkma.dkInstitut for Rationel Farmakoterapi, København

16. okt. 2006
2 min.

Borrild & Andersen refererer i deres indlæg til IRF's månedsblad Rationel Farmakoterapi nr. 5 2006 omhandlende behandling af gynækologiske infektioner.

I en passus i dette blad blev det anført, at såkaldte »hjemmetest«, der bygger på antigen/antistofreaktion ikke kan anbefales på grund af testens lave sensitivitet. Denne sætning bygger på en udtalelse fra to speciallæger, hvilket blev viderekommunikeret til Borrild & Andersen fire dage efter deres forespørgsel. Så det er nok lidt flot at sige, at en henvendelse ikke har båret frugt. Der nævnes bl.a. også i dette svar, at test byggende på DNA/RNA-teknikker kan anvendes.

Antigen/antistof-teknikker (f.eks. ELISA) er, så vidt vi er oplyst, en forældet teknologi og er i dag stort set afløst af mere moderne teknikker, som bygger på DNA/RNA-teknikker.

Dette skyldes først og fremmest den noget bedre sensitivitet ved sidstnævnte undersøgelse - og dermed en større sandsynlighed for at diagnosticere f.eks. klamydia.

Ordet »hjemmetest« anvendes ofte diffust om flere forskellige metoder. For at bringe lidt klarhed over diskussionen er det vigtigt at fremhæve følgende:

1. Selvtest

Her køber den unge en test på apoteket eller hos Matas- og aflæser den i hjemmet.

Testen er baseret på et enzymdetektionssystem. Der måles på et enzym, som angiveligt specifikt dannes af klamydiabakterien.

Denne test er kun tilgængelig som podepind, og er kun til kvinder. Det er formentlig denne test, som Borrild & Andersen refererer til som nylig markedsført hjemmetest. Testen er markedsført i Danmark i februar 2006. Anvendelsen af denne test er dog fortsat omdiskuteret.

2. Hjemmeprøvetagning

Her får den unge udleveret et prøvetagningssæt - oftest hos lægen.

Den unge foretager prøvetagningen i eget hjem. Der anvendes en urinprøve eller en podning fra vagina. Prøven sendes derefter til undersøgelse på en mikrobiologisk afdeling, som anvender DNA/RNA-teknik. Ofte kan den unge få svaret tilsendt. Kun ved positivt svar får lægen også besked. Herved kan evt. behandling og smitteopsporing effektueres.

Det bør nævnes, at der kan være forskel på fremgangsmåden ved »hjemmeprøvetagningen« i amterne. I nogle amter udleveres prøvetagningssæt også andre steder end hos lægen - f.eks. på apoteket.

Korrespondancens øvrige spørgsmål om kampagner m.v. skal vi ikke tage stilling til.