Skip to main content

Svar:

Overlæge Henrik A. KolstadE-mail: hkol@as.aaa.dkSpeciallæge Martin SilberschmidtOverlæge Johan Hviid AndersenOverlæge Jens Peter BondeOverlæge Per FinkCand.scient. Jesper Bo NielsenPsykolog Kai Österberg

16. okt. 2006
3 min

Tak til Mette Toft for hendes overvejelser om MCS, der bygger på egne smertefulde oplevelser, og opfordringen til at vi overvejer vores synspunkter igen. Vi kan ikke gå ind i den personlige sygehistorie, som vi ikke kender tilstrækkeligt, men vi kan præcisere vores synspunkter.

Det er desværre alt for ofte, man ser en lignende sygehistorie, hvor sundhedsvæsenet har svigtet eller er kommet til kort, og det er netop baggrunden for vores artikel. Vi ønsker, at patienter med symptomer, der ikke er led i velkendte medicinske eller kirurgiske sygdomme, ydes den bedst mulige behandling. Vi har åbenbart ikke formuleret os klart nok på dette punkt. Vi mener således ikke, at MCS skyldes »egen selvvalgte, tillærte indbildning«, som Mette Toft skriver. Vi stiller ikke spørgsmål ved, at patienterne er syge, men ved om sygdommen skyldes en kemisk påvirkning med stoffer eller lugte. Man kender ikke årsagen til MCS, og vi finder det forkert, at nogle læger er med til at fastholde patienterne (og politikerne) i årsagsforklaringer, som ikke kan stå for en nærmere vurdering. Vi finder det endnu mere betænkeligt at man behandler patienten for en sygdom på et løst grundlag - eksempelvis med råd om for enhver pris at undgå dufte og lugte, som kan have betydelige konsekvenser for livsførelsen.

Der er nogle holdepunkter for, at kognitive (erkendelsesmæssige) behandlingsmetoder er virksomme over for MCS, men det har været vanskeligt at få læger og patienter til at acceptere denne behandling, idet man fejlagtigt tror, at man dermed »indrømmer, at det er noget psykisk«, og dermed indbildning, som anført af Mette Toft.

Vi angiver ikke, at vi kender årsagen til MCS, og vil ikke komme med skråsikre årsagsforklaringer. Vi nævnte klassisk betingning som en model, som er let at forstå, og som kan være af betydning for, hvorfor den funktionelle tilstand netop kommer til udtryk som MCS hos nogle patienter. En del af patienterne, der lider af MCS vil formodentligt kunne hjælpes ved simpel »hyposensibliserings«-behandling, mens andre vil have behov for en langt mere intensiv behandling, men også i denne kan eksponeringsforsøg indgå som et delelement.

Det kan selvfølgelig være svært at overvinde sig selv til at gå i gang med en sådan behandling, når man oplever, at det udløser og forværrer symptomerne. Som et første skridt i behandlingen er det derfor nødvendigt at arbejde med de tanker og erfaringer, der ligger bag ved denne opfattelse. Men selv i de tilfælde, hvor patienten ikke kan løsrive sig fra sin opfattelse af årsagerne, kan der være effekt af kognitiv behandling, f.eks. kan man arbejde med, hvordan patienten kan håndtere sine symptomer på en mere hensigtsmæssig måde og dermed få en bedre hverdag.

En mere grundlæggende lægmandsbeskrivelse af funktionelle tilstande findes i nedenstående bog [1].

Referencer

  1. Fink P. Somatoforme lidelser og funktionelle symptomer: Fysiske sygdomme uden påviseligt legemligt grundlag. København: Psykiatrifonden, 2003.