Skip to main content

Svar

Formand Jens Winther Jensen, Den Almindelige Danske Lægeforening. E-mail: dadl@dadl.dk

3. apr. 2006
1 min.

Til orientering er ikkeerhvervsaktive medlemmer fortsat tilknyttet en delforening og en lægekredsforening.

Kontingentet for ikkeerhvervsaktive er i 2006 fastsat til 1.690 kr. for hele året. Ifølge den praksis, som Skattevæsnet hidtil har fulgt, bliver kontingentet betragtet som fradragsberettiget, dvs. den reelle udgift vil være omkring 1.000 kr. på årsbasis.

Produktions- og distributionsomkostninger til Ugeskriftet er forholdsvis høje. Det skyldes, at det kommer forholdsvis tit, er omkring 100 sider pr. gang, og at distributionsomkostningerne har været kraftigt stigende de seneste år. Prisen for sats, trykning, adressering og distribution er på årsbasis lige knap 1.000 kr. pr. medlem. I denne pris indgår ikke andel af redaktionelle omkostninger, ligesom der heller ikke indgår en andel af de helt basale organisatoriske infrastrukturomkostninger, der nu en gang er knyttet til at drive en forening.

Jeg synes, at det er et godt tilbud, når man også inkluderer, at det medfører adgang til at trække på foreningens rådgivning i attestspørgsmål, lægeansvarssager, (og ja, ikkeerhvervsaktive læger kan også have lægeansvarssager), adgang til foreningens aftaler med Tryg vedr. husstandens forsikringer, Lægeansvar, Gruppelivsforsikring samt den vifte af øvrige tilbud, der står til rådighed for DADL's medlemmer - fra e-mail, læger.dk, til rabatter hos TDC, Q8, etc.