Skip to main content

> Svar:

Seniorforsker Lone B. Rasmussen, Danmarks Fødevareforskning. E-mail: lbra@food.dtu.dk Sundhedschef Lars F. Ovesen, Hjerteforeningen Afdelingsleder Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse

2. feb. 2007
3 min.

Jenny Helander (JH) skriver i en kommentar, at selenindtagelsen i Danmark ligger meget tæt på den nedre grænse for dagligt indtag, som er 20 mg, og langt fra den øvre grænse på 300 mg. De nordiske næringsstofanbefalinger, der ligger til grund for anbefalinger til den raske befolkning i Danmark, anvender for vitaminer og mineraler begreberne »nedre grænse for indtag«, hvor der ved langvarigt indtag under disse værdier er risiko for mangelsymptomer hos nogle individer, »anbefalet dagligt indtag«, der indbefatter en sikkerhedsmargin, som gør det sandsynligt, at en kost med dette indhold dækker behovet hos så godt som hele befolkningen, samt »øvre grænse for indtag«, hvor en indtagelse over disse værdier medfører risiko for uønskede effekter [1]. Et indtag på 40-50 mg pr. dag er ikke tæt på 20 mg pr. dag. At indtaget fra kosten ligger langt fra 300 mg pr. dag er ikke underligt, da et så højt indtag ikke kan opnås gennem almindelig mad, men kun ved at tage selentilskud.

Næringsstofanbefalinger i Norden fastlægges efter grundig gennemgang af den tilgængelige litteratur af en videnskabelige gruppe med deltagelse fra de nordiske lande og med inddragelse af en lang række eksperter og er derfor et godt gennemarbejdet bud på, hvad indtagelsen bør være.

JH mener, at det nærmest er forbryderisk, at vi ikke med henvisning til Clarks interventionsforsøg anbefaler et tilskud af selen til modne mænd. Vi har omtalt den nævnte undersøgelse i statusartiklen, men mener ikke, at man alene på basis af et studie med i alt 48 udfald af prostatacancer, hvor dette ikke var den primære hypotese, kan anbefale en sådan intervention [2]. Hvad angår hjerte-kar-sygdomme, refereres der til en nylig publiceret metaanalyse af observationelle studier, hvor man fandt invers sammenhæng mellem selenstatus og koronar hjertesygdom. Men som forfatterne selv understreger i deres konklusion, er der på basis af disse undersøgelser ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for at anbefale tilskud af selen [3].

Resultaterne af sammenhængen mellem selenindtag og risiko for cancer og hjerte-kar-sygdom er interessante, og vi afventer derfor resultatet af større interventionsforsøg med spænding. I konklusionen skriver vi således, at en forebyggende virkning ved en øget selenindtagelse over for visse cancerformer og hjerte-kar-sygdom er mulig [4].

Det kræver solid dokumentation fra studier med mennesker, hvis man fra myndighedernes side skal anbefale et forebyggende tilskud til en større gruppe, og vil man anbefale et tilskud i en ufysiologisk mængde som 200 mg selen pr. dag, skal der meget overbevisende resultater til. Hvis vi baserer vores anbefalinger på usikkert dokumenterede sammenhænge, vil det føre til gentagne ændringer i anbefalingerne og dermed misinformation af befolkningen.


Referencer

  1. Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations. Nord 2004:13.
  2. Clark LC, Combs GF Jr, Turnbull BW et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA 1996;276:1957-63.
  3. Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriusi R et al. Selenium and cor-onary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin Nutr 2006;84:762-73.
  4. Rasmussen LB, Mejborn H, Andersen NL et al. Selen og sundhed. Ugeskr Læger 2006;168:3311-3.