Skip to main content

> Svar:

Professor Leif Mosekilde, Medicinsk-endokrinologisk Afdeling C, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. E-mail: leif.mosekilde@as.aaa.dk

15. aug. 2008
3 min.

Mogens Skovgaard fremhæver den høje prævalens af D-vitamin-mangel, der ses i Danmark og i andre dele af verden [1]. Han understreger samtidig de pleiotrope, hyppigst fordelagtige effekter af 1,25(OH)2D, der udløses i en række væv og organer via specifikke receptorer (VDR) [2]. Disse forhold har internationalt medført et ønske om en forbedret D-vitamin-status [2, 3]. I Danmark har målet været at øget plasma 25OHD til > 50 nmol/l for at reducere risikoen for sekundær hyperparatyroidisme. I USA, hvor man har fokuseret mere på de nonskeletale effekter af D-vitamin, anbefales det i dag sædvanligvis at 25OHD skal være > 80 nmol/l [4].

En forbedret D-vitamin-status kan opnås ad flere veje: 1) ultraviolet B (UVB)-bestråling (dette kræver soleksposition, dvs. om vinteren rejser sydpå eller brug af solarier), 2) et tilskud af D-vitamin, 3) berigelse af kosten eller 4) en kombination af ovenstående. Der er imidlertid mange uafklarede forhold, der gør det vanskeligt at komme med helt klare anbefalinger.

UVB-bestråling fra solen er effektiv. Der dannes ca. 20.000 IE i huden ved en begrænset helkropseksposition [5]. Der foreligger imidlertid ikke sufficiente dosis-respons-studier, hvor man dokumenterer den minimale effektive eksponering under forskellige forhold, såsom hudareal, hudtype, køn, alder, pigmentering og graden af overvægt. De almindelige anbefalinger bygger på usikker dokumentation. Der er dog enighed om, at man bør undgå solskoldning, specielt i barndom og ungdom, af hensyn til risikoen for malignt melanom. Solcreme med en faktor på 8 eller derover blokerer D-vitamin-dannelsen i huden, men brugere af solcreme har ikke lavere plasma 25OHD end ikkebrugere, formentlig pga. ændrede soldyrkningsvaner. Flere angiver, at en halv times ubeskyttet soleksposition er nok til at sikre en god D-vitamin-status, men om dette også gælder for særlige risikogrupper er uvist. Man kan evt. kombinere en halv times ubeskyttet soldyrkning med efterfølgende relevant solbeskyttelse [5].

Et større indtag af fisk har kun begrænset effekt på D-vitamin-status [2]. Den sikreste måde at få dækket D-vitamin-behovet på om vinteren og hos særlige risikogrupper er gennem et tilskud af D-vitamin. Det er igen et problem, at der mangler tilstrækkelige dosis-respons-undersøgelser i forskellige risikogrupper til, at man med sikkerhed kan fastlægge en behandlingsstrategi uden kontrolmålinger. Initialdosis afhænger af udgangsværdien for plasma 25OHD, ligesom det er af praktisk betydning, om der er symptomer på D-vitamin-mangel, eller det er et tilfældigt fund [2]. Vedligeholdelsesdosis må imidlertid afhænge af plasma 25OHD ved steady state (fem halveringstider a tre uger for D3), idet deponering og degradering bl.a. afhænger af fedtdepoternes størrelse. De anførte doseringer er nok i overkanten: Ved ukompliceret D-vitamin-mangel hos normalvægtige kan man hos de fleste opnå værdier på omkring 80 nmol/l med en vedligeholdelsesdosering på 25-35 mikrogram dagligt [2].

Jydsk Medicinsk Selskab afholder møde om ovenstående emne med deltagelse af professor Michael F. Holick, MD, Boston University, den 9. oktober 2008, kl. 19-22, auditorium B, Århus Universitetshospital, Skejby. www.jydskmedicinskselskab.dk


Referencer

  1. Hagenau T, Vest R, Gissel TN et al. Global vitamin D levels in relation to age, gender, skin pigmentation and latitude: an ecologic metaregression analysis. Osteoporosis Int 2008, 6. maj (e-pub ahead of print).
  2. Holick MF. Vitamin D deficiency. N Engl J Med 2007;357:266-81.
  3. Holick MF. Deficiency of sunlight and vitamin D: fortification of foods and advice on sensible sun exposure are urgently needed. BMJ 2008;336:1318-9.
  4. Holick MF. Vitamin D status: Measurements, interpretation, and clinical application. Ann Epidemiol 2008, 8. marts (e-pub ahead of print).
  5. Holick MF, Chen TC, Lu Z et al. Vitamin D and skin physiology: A D-lightful story. J Bone Miner Res 2007;22:S2,V28-V33.