Vi takker kollega Kim Kristensen for hans interesse for retningslinjerne og for de gode, uddybende spørgsmål vedrørende sammenhængen mellem allergi og astma.
Forekomsten af allergi blandt skolebørn med astma er fundet at være ca. 50% eller højere, afhængigt af alder og definitionen på astma og allergi [1, 2]. Dermed kan dog ikke sluttes, at allergi er årsag til de fleste tilfælde af astma. I et studie, der forsøgte at belyse dette, anslog man, at højest 40% af astma hos børn er forårsaget af allergi [3].
Til Kim Kristensens specifikke spørgsmål:
1. Vi har i retningslinjerne anbefalet, at alle børn med vedvarende behov for inhalationssteroid testes for allergi. Formålet med dette er for det første at give børn og forældre hjælp til at identificere allergener, der evt. kunne medvirke til at udløse og forværre astmasymptomerne. Dette kan give et redskab til bedre kontrol af sygdommen og evt. reducere behovet for medicinsk behandling. Nogle børn med allergisk udløst astma får forværrede symptomer ved eksponering, og allergitest sammenholdt med vurdering af relevante symptomer anbefales derfor som et standardtilbud til børn med astma i tråd med internationale retningslinjer (GINA og NAEPP). For det andet kan allergitestning hjælpe til at udelukke mistænkte allergier. Forældre til børn med astma vil ofte mistænke allergi som årsag, og her kan en negativ allergitest være medvirkende til at undgå unødvendige restriktioner og tiltag.
2. Vi er helt enige i, at en positiv allergitest (priktest eller måling af specifkt IgE i blodet) ikke er ensbetydende med allergi, men blot et mål for sensibilisering, som kan være eller ikke være af klinisk betydning. Allergidiagnosen kan derfor ikke stilles på baggrund af en positiv allergitest, men skal baseres på en kombination af en positiv test og relevante symptomer i forbindelse med eksponering.
3. Det er ligeledes korrekt, som anført af Kim Kristensen, at evidensen for effekt af allergensanering er ringe. Dette skal haves in mente, når muligheden for allergensanering diskuteres med forældrene. Foreliggende evidens peger på, at selv omfattede husstøvmide-sanering er uden effekt, men der er generelt enighed i internationale retningslinjer om at fraråde dyr i hjemmet ved påvist allergi (GINA og NAEPP).
4. Hyposensibilisering er ikke nævnt i disse retningslinjer. Evidensen for effekt på astma hos børn er utilstrækkelig [4], og vi vurderer derfor, at astma ikke er indikation for hyposensibillisering (netop dette faktum burde vi have fremhævet). Hyposensibillisering er anbefalet til nogle børn med svær behandlingsrefraktær allergisk rinit. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at børn med samtidig astma (særligt ukontrolleret astma) har større risiko for livstruende reaktioner på hyposensibilisering end børn uden astma [5].
