Svar fra chefredaktøren

Det er korrekt, at Ugeskrift for Læger bringer lægemiddelannoncer. Men det er også et faktum, at brugen af annoncer er godkendt af Lægeforeningens bestyrelse, ligesom det er et faktum, at Ugeskriftet er underlagt et regelsæt, der sikrer lødighed af annoncerne.

Om annoncerne

Ugeskriftet har en helt særlig position som lægefagligt tidsskrift. Det er et af de ældste lægefaglige blade i verden, men samtidig tilhører vi International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE) og er altså et af de mest prestigefyldte lægevidenskabelige tidsskrifter i verden. Det betyder, at vi skal være særligt opmærksomme på ikke at overtræde de regelsæt, som vi er underlagt.

På Ugeskriftet er annoncører underlagt det kodeks, som Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) har formuleret. Dette forbyder ikke lægemiddelannoncer, men specificerer, hvordan annoncerne skal udformes, og hvilken type obligatorisk information der skal indgå. Det regelsæt overholder vi i samarbejde med annoncørerne.

Det er også korrekt, at vi som medlemmer af både ICMJE og World Association of Medical Editors refererer til yderligere etiske regelsæt. Disse regelsæt forbyder ikke lægemiddelannoncer i Ugeskriftet, men forholder sig mere detaljeret til annoncers placering i forhold til temaer eller specifikke videnskabelige artikler. Kort fortalt bør et lægevidenskabeligt tidsskrift ikke have temaer, hvor annoncer får en særligt og relateret plads, ligesom man ikke bør placere annoncer for et specifikt lægemiddel i direkte sammenhæng med en relateret videnskabelig artikel.

Det er værd at bemærke, at ingen af ovennævnte regelsæt forbyder brugen af lægemiddelannoncer. Tværtimod konstaterer ICMJE, at annoncer genererer indtægter, der sikrer, at medicinske tidsskrifter kan komme på gaden.

Ifølge kronikken er det »næppe tilfældigt«, når annoncer for et specifikt lægemiddel optræder i samme nummer som en artikel eller et tema. Det antydes også, at Ugeskriftet har en interessekonflikt, når det handler om placering af annoncer. Lad mig bare slå fast, at redaktionen ikke koordinerer annoncer med fagligt indhold. Der er heller ikke tale om, at redaktionelle beslutninger på Ugeskriftet bliver påvirket af, hvilke annoncer der kan sælges til et givet blad. Og der er heller ikke tale om, at vi på Ugeskriftet beder vores annoncebureau sælge »særlige« annoncer til »særlige« artikler. Tværtimod. Vi er naturligvis opmærksomme på, at det ikke finder sted, men har desværre kunnet konstatere enkelte fejl. Det gør vi noget ved og strammer op på vores interne procedurer.

I kronikken tales der også om »vildledende lægemiddelreklamer«. Igen, Ugeskriftets annoncører refererer til det kodeks, som ENLI har formuleret. Hvorvidt et givet lægemiddel på trods af godkendelse af Lægemiddelstyrelsen og ENLI alligevel fremtræder »vildledende« i annoncer, må være en rent lægefaglig diskussion.

På Ugeskriftet kan vi konstatere, at vi lever op til de formelle danske retningslinjer og samtidig bestræber os på at opfylde de kodekser, der gælder internationalt. Det vil vi naturligvis også gøre fremover.

Om web og blad

Lad mig slå fast, at det fysiske blad bliver flittigt læst af medlemmerne: 86% af alle læger læser bladet. Lidt færre af de yngre (YL: 80%) og lidt flere af de ældre (FAS: 92%, PLO: 91%). En klassisk antagelse er, at de yngre i større grad bruger Ugeskriftets digitale tilbud. Men nej, faktisk bruger alle aldersgrupper af læger vores digitale artikler stort set lige meget – eller lige lidt. Det er under halvdelen af danske læger, der bruger vores digitale tilbud, holdt op mod de 86%, der læser papirbladet. Det er altså en helt unik rolle, som Ugeskriftet spiller for den enkelte læge.

Vi ved en masse om vores læsere. Vi ved blandt andet, at læserne orienterer sig i nyhedsbreve og artikler digitalt, for så efterfølgende at læse intensivt, når de får bladet i hånden.

Det gør de, fordi det analoge blad ganske simpelt er lettere at læse. Det analoge blad har mulighed for at skabe overblik, vise sammenhænge og relationer, som de digitale medier ikke kan. Læger læser rigtigt meget, og med baggrund i læger som meget trænede læsere er det tydeligt, at de vælger det analoge papir, når de skal fordybe sig. Den tendens kan man også se på andre faglige tidsskrifter.