Svar til Torben Kitaj og Erik Kristensen

Tak til Torben Kitaj og Erik Kristensen for svar på mit debatindlæg i Ugeskrift for Læger (Ugeskr Læger 2010;172:1395-6). Jeg tror, at det er vigtigt i en debat at gengive korrekt, hvad de respektive debattører har af synspunkter. Jeg har således ikke givet udtryk for, at lægers bibeskæftigelse skal forbydes. Men jeg har stillet spørgsmålstegn ved, om man kan konkludere, at lægers bibeskæftigelse på private hospitaler og klinikker ubetinget har en gavnlig effekt, blot fordi samfundet derved får flere lægetimer, end hvis bibeskæftigelse var forbudt.

Det er tankevækkende, at der i samme nummer af Ugeskriftet bringes en leder af Lægeforeningens nyvalgte formand, Mads Koch Hansen (til lykke med valget), hvori han tager afstand fra den rigide enmånedsgaranti, fordi »De alvorligst syge skal til først - og det skal ske tidligere end i dag. Det er helt afgørende for Lægeforeningen, at patienter behandles i en rækkefølge, som i sidste ende giver mest sundhed«. Jeg er helt enig. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvad det er for ekstra lægetimer, der leveres af bijobbende overlæger på private hospitaler og klinikker. Jeg tror, at Erik Kristensen er enig med mig i, at de samme penge ikke kan bruges to gange. Så når enmånedsgarantien og overlægernes bijobberi presser aktiviteten op på områder, der relativt set burde nedprioriteres og måske oven i købet medfører en vis overbehandling, er bijobberi ikke et ubetinget gode for patienterne. At det også sker til en meget høj timeløn - gennemsnitligt 18.100 kroner for gennemsnitligt fem timers arbejde om ugen - er værd at tage med i overvejelserne.

Jeg savner stadig en henvisning til, hvor originalartiklen, der henvises til, er trykt, så andre end særligt indviede kan foretage en kritisk gennemlæsning. Endelig har jeg svært ved at se, at forsiden af Ugeskrift nr. 16/2010 lægger op til en nuanceret tilgang til problemstillingen.