Sygdomsbyrden fra diabetisk fodsygdom skal halveres

På verdensplan amputeres en patient med diabetes hvert 30. sekund, og patienter med diabetes frygter amputation af ben mere end nogen anden sendiabetisk komplikation. Tidligere har der været en massiv øget forekomst af amputationer hos patienter med diabetes i forhold til hos patienter uden diabetes. Det ledte til Saint Vincent-erklæringen i Europa i 1989 med målet om at halvere amputationsrater relateret til diabetes, dvs. at risikoen for amputation pr. patient med diabetes pr. år skulle halveres. Dette mål er nået i Danmark [1], men ikke i f.eks. USA. Således var incidensraten af amputationer hos patienter med diabetes i Danmark i 2017 »kun« 2-4 gange højere end hos personer uden diabetes. Men desværre er det totale antal af amputationer hos patienter med diabetes øget på grund af et stigende antal personer, der har diabetes i Danmark såvel som på verdensplan, hvor antal patienter med diabetes forventes at være steget med 50% til 784 mio. i 2045.

Men sygdomsbyrden ved diabetisk fodsygdom udgøres ikke kun af fodsår og amputationer. Diabetisk fodsygdom defineres iht. international guidelines (International Working Group on Diabetic Foot (IWGDF) 2023 update) nu som: sygdom af foden hos en person med nuværende, eller tidligere, diagnosticeret diabetes mellitus, som inkluderer en eller flere af følgende: perifer neuropati, perifer arteriel insufficiens, infektion, sår, Charcots neuroosteoartropati, gangræn og/eller amputation [2]. I forhold til den tidligere definition medfører denne opdaterede definition med inklusion af patienter med perifer neuropati og perifer arteriel insufficiens, at antal af patienter med diabetisk fodsygdom øges med en faktor 7. Det skal ikke ses som en artificiel stigning, men mere som et mere akkurat estimat af den globale sygdomsbyrde ved diabetisk fodsygdom [2]. Diabetisk fodsygdom er en almindelig, kompliceret og dyr komplikation til diabetes. Almindelig, fordi 199 mio. personer på verdensplan er ramt. Kompliceret, fordi diabetisk fodsygdom kræver tværsektorielt samarbejde og koordination mellem flere forskellige faggrupper, specialer og kompetencer i forebyggelse samt behandling, som ofte tager måneder til år. Dyr, fordi diabetisk fodsygdom rangerer som nummer på 13 på listen over den globale sygdomsbyrde ved mere end 350 sygdomme [3]. Behandleren/klinikeren bør adressere patologiske faktorer som perifer arteriel insufficiens, neuropati, infektion, ændret biomekanik og mobilitet, nedsat sårheling, metabolisk kontrol, andre diabetesrelaterede komplikationer samt psykosociale og adfærdsmæssige problemer i forhold til egenomsorg. Perifer neuropati med tab af beskyttende føle- og smertesans samt perifer arteriel insufficiens er vedvarende problemer, som øger risikoen for forværring i diabetisk fodsygdom, og som kræver vedvarende fokus.

Global Burden of Disease Study (GBD) er en systematisk videnskabelig indsats til standardiseret beskrivelse af alle større sygdomme (mere end 350 sygdomme), risikofaktorer og betydning for at kunne følge udvikling over tid mellem forskellige populationer og mellem forskellige sygdomme. GBD er et multinationalt forskningsprojekt initieret af WHO i 1991, med deltagelse af over 8.000 forskere og analytikere fra mere end 150 lande [4]. Ud over prævalens og incidens af sygdomme beskrives kliniske sequelae til sygdomme, mortalitet, ikkedødelig sygelighed og forventede sunde leveår.

Beregnet ud fra GBD-data fra 2017 er prævalensen af diabetisk fodsygdom 199 mio. svarende til 2,6% af alle personer i verden, hvilket er en stigning fra 159 mio. svarende til 2,2 % af alle personer i verden i 2016 og fra 131 mio. svarende til 1,8% af alle personer i verden i 1990 [3, 5]. Det betyder, at diabetisk fodsygdom i 2017 i prævalens rangerer som nr. 39 ud af mere en 350 sygdomme. Det er lavere end prævalensen for type 2-diabetes (6,1%), der rangerer som nr. 20, men højere end prævalensen for iskæmisk hjertesygdom, demens og brystkræft, som ligger som hhv. nr. 52, 93 og 130.

GBD beskriver ligeledes antal leveår justeret for handicap (disability-adjustede life years), som er summen af leveår tabt pga. for tidlig død plus antal leveår med handicap. Antal leveår med handicap beregnes som summen af prævalens af hver klinisk sequela ved sygdommen gange med en handicapfaktor for, hvor meget tab af helbred der er forbundet med sygdommen, som går fra 0 (perfekt helbred) til 1 (næsten død) [3, 5].

Antal leveår tabt pga. diabetisk fodsygdom er beregnet til 18,6 mio. i 2017, hvilket udgør 1,1% af tabte leveår for alle sygdomme globalt. Det betyder, at tabte leveår pga. diabetisk fodsygdom rangerer som nr. 21 af alle sygdomme, hvor iskæmisk hjertesygdom topper som nr. 1 med 10%, type 2-diabetes nr. 19 med 1,2%, demens er nr. 15 med 1,5%, og brystkræft er nr. 25 med 1,0% [3, 5].

Antal leveår med handicap pga. diabetisk fodsygdom udgjorde i 2017 3% af det totale antal leveår med handicap fra alle sygdomme, hvilket er en stigning fra 2,6% i 2016 og 2,1% i 1990. Det betyder, at diabetisk fodsygdom rangerer som nr. 11 på listen over antal leveår med handicap for alle sygdomme. På den liste rangerer rygsmerter som nr. 1 og type 2-diabetes som nr. 3, mens demens, iskæmisk hjertesygdom og brystkræft rangerer hhv. som nr. 32, 38 og 102 [3, 5].

Den globale totale sygdomsbyrde, dvs. antal leveår justeret for handicap (disability-adjusted life years) fra diabetisk fodsygdom er beregnet til 44,2 mio., hvilket udgør 1,8% af det totale antal leveår justeret for handicap for alle sygdomme globalt i 2017. Det betyder, at diabetisk fodsygdom rangerer som nr. 13 på listen over antal leveår justeret for handicap for alle sygdomme globalt. Iskæmisk hjertesygdom topper med 6,8%, type 2-diabetes er nr. 8 med 2,3%, men demens er nr. 22, med 1,2% og brystkræft nr. 34 med 0,7% [3, 5]. Diabetisk fodsygdom er årsag til størstedelen af den globale sygdomsbyrde ved diabetes [3, 5].

Medlemmer af IWGDF har derfor for nylig foreslået en ny erklæring og mål vedrørende diabetisk fodsygdom: at halvere den globale sygdomsbyrde fra diabetisk fodsygdom fra 2% til 1% med næste generation [3].

Dette kan gøres ved at følge evidensbaserede internationale (www.iwgdfguidelines.org), nationale (www.endocrinology.dk) og regionale vejledninger til forebyggelse og behandling af diabetisk fodsygdom. Derudover er løbende monitorering af mål for forebyggelse og behandling iht. vejledningerne nødvendigt, da resultater fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram viser mangelfuld efterlevelse af vejledningerne [1].

Der er et stort behov for mere forskning i forebyggelse og behandling i diabetisk fodsygdom: Forskning i, hvordan det undgås, at diabetisk fodsygdom med perifer neuropati forværres. Forskning i nye metoder til diagnosticering af asymptomatisk perifer arteriel insufficiens og i forebyggende karkirurgiske indgreb ved asymptomatisk perifer arteriel insufficiens. Forskning i nye karkirurgiske teknikker hos patienter med diabetisk fodsygdom og perifer arteriel insufficiens, såsom angioplastik og retrograd revaskularisering på fodniveau. Forskning i metoder til tidlig og sikker diagnostik af akut Charcots neuroosteoartropati samt i medicinsk behandling af Charcots neuroosteoartropati. Forskning i nye teknikker til effektiv og sikker aflastning ved fejlstillinger, fodsår og aktiv Charcots neuroosteoartropati. Forskning i behandling med stamceller. Forskning i målrettet fysisk træning og forskning i ernæringens betydning, herunder mikro- og makronæringsstoffer, såsom proteinindtag, for heling af fodsår. Og forskning i kirurgisk behandling af fejlstillinger ved diabetisk fodsygdom.