Systematisk kompetencevurdering af yngre læger i akutmedicin – en forudsætning for sikker drift og god uddannelse

Resumé

Baggrund: Akutmedicin stiller krav om høj faglighed, effektivitet og engagement. Systematisk kompetencevurdering af yngre læger er et nødvendigt værktøj for både uddannelse og patientsikker drift.

Metode: Vi præsenterer en lokalt udviklet model for vurdering af lægekompetence baseret på faglighed, hastighed og mening i arbejdet, anvendt i Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Resultater: Modellen anvendes både til individuel kompetenceudvikling og i vagtplanlægning og har bidraget til reduceret crowding og et forbedret uddannelsesmiljø.

Konklusion: En systematisk og gennemsigtig tilgang til kompetencevurdering kan sikre bedre arbejds- og uddannelsesmiljø og en effektiv drift.

Baggrund

I akutte patientforløb er det ikke alene diagnostisk præcision, men også beslutningshastighed og evnen til at samarbejde, som definerer en kompetent læge. I Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital har vi siden 2020 foretaget gennemgribende organisatoriske forandringer, som har været et vigtigt fundament til at sikre et godt uddannelsesmiljø, hvilket har højnet medarbejdertrivslen og dermed mindsket medarbejder turnoverbetydeligt. Siden 2022 har vi arbejdet med en systematisk tilgang til kompetencevurdering af yngre læger i Akutafdelingen.

Metode

Vi har udviklet en enkel og anvendelig formel for lægefagligt kompetenceniveau i akutmedicin:

Kompetence = (faglighed × hastighed) × mening

Faglighed, hastighed og mening skaleres fra lav til højt niveau. Modellen operationaliserer begrebet »kompetent akutlæge« og anvendes i både vejledning og vagtplanlægning.

Faglighed vurderes af de superviserende læger ud fra en række observerbare indikatorer, herunder beslutningsevne, brug af supervision, teknisk kunnen og ledelsesevner.

Hastighed kvantificeres via dataudtræk fra Sundhedsplatformen og omfatter antal tilsete og udskrevne patienter pr. vagt.

Mening vurderes gennem samtaler og observation, inspireret af arbejdet af Wrzesniewski et al., som skelner mellem arbejde som »job«, »karriere« og »kald« [1].

Resultater

Kompetencemodellen anvendes aktivt til:

- Løbende vurdering af yngre lægers faglige progression

- Målrettet feedback og kompetenceløft

- Sikring af kompetencedækning i vagtplanen.

Afdelingen har som følge af store organisatoriske forandringer og indførelse af kompetencestyret vagtplanlægning set en markant reduktion i crowding (2). En væsentlig årsag hertil er sikring af beslutningskompetente læger i særligt beslutningstunge områder i afdelingen (fast track område). Crowding i akutafdelinger er anerkendt internationalt som en tilstand, der øger utilsigtede hændelser og mortalitet. Ved at sikre beslutningskompetente læger i særlige funktioner har vi markant reduceret crowding. Vores erfaring viser, at modellen fremmer både læring og patientsikkerhed, da forbedringsområderne bliver tydelige for både den uddannelsessøgende læge og dennes vejleder, da den skaber et uddannelsesmiljø, hvor progression er tydelig og beror på data.

Diskussion

Akutmedicinske afdelinger opererer i et felt med høj kompleksitet, tidspres og uforudsigelighed. Dette stiller ikke kun krav til lægers faglige niveau og effektivitet, men også til deres engagement og evne til at finde mening i arbejdet. Vores model for kompetenceniveauvurdering – K = (F × H) × M – bygger på netop denne erkendelse: at faglighed (F) og hastighed (H) først for alvor bliver realiserbare og bæredygtige i en ramme, hvor arbejdet opleves som meningsfuldt (M).

Det er ikke usædvanligt i internationale kompetencemodeller at inkludere faglig kunnen og effektivitet. CanMEDS er en canadisk udviklet kompetencemodel, der inddeler lægekompetence i syv lægeroller (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder, sundhedsfremmer, professionel og akademiker) [2], og ACGME-kompetencemålene er en amerikansk udviklet kompetencemodel, der definerer seks kernekompetencer for en læge (medicinsk viden, patientbehandling, praksisbaseret læring og forbedring, interpersonelle og kommunikative færdigheder, professionalitet og systembaseret praksis [6]. Begge disse kompetencemodeller fremhæver effektivitet og faglighed som centrale i udviklingen af den professionelle læge. Vores model adskiller sig fra de to nævnte modeller ved udelukkende at fokusere på kompetencer relateret til den kliniske hverdag samt ved at give mening en multiplikativ rolle – ikke blot som bagvedliggende motivation, men som en reel forstærker eller barriere for kompetent klinisk handling. Denne tilgang har rod i arbejdsmotivationsteorien, herunder arbejdet af Wrzesniewski et al. [1], som beskriver tre måder, hvorpå mennesker relaterer sig til deres arbejde: som job, karriere eller kald. I akutmedicin ser vi, at læger, der oplever arbejdet som et kald – dvs. som en central og værdifuld del af deres identitet – udviser større ansvar, højere læringsvillighed og bedre samarbejdsevner. Dette er i tråd med nyere undersøgelser, som viser, at »meaning in work« er stærkt forbundet med trivsel [3].

Ved at indsamle data systematisk på hastighed og kombinere det med observationer og dialog om faglighed og mening, skaber vi et helhedsorienteret billede af den enkelte læges samlede kompetencer, der er af relevans for arbejdet i en akutafdeling. Hvor traditionelle vurderingssystemer ofte fokuserer på objektive indikatorer, muliggør vores model differentieret udvikling: En læge med lav faglighed (F), men høj meningsskabelse (M), kan være i et gunstigt læringsvindue, mens en læge med høj faglighed (F) og god arbejdshastighed (H), men lav opfattelse af mening med arbejdet (M), kan være i risiko for udbrændthed eller klinisk stagnation.

Flere internationale studier understøtter dette perspektiv. I en undersøgelse af formning af en professionel identitet peger Cruess et al. på betydningen af sammenhæng mellem faglig læring og personlig mening [4]. Tilsvarende viser Ryan og Decis self-determination theory, at indre motivation – som udspringer af kompetence, autonomi og tilhørsforhold – er afgørende for vedvarende læring og motivation til videreudvikling [5]. Fokus på mening i arbejdet er også yderst relevant, da studier viser at det reducerer udbrændthed blandt sundhedsprofessionelle [3].

Praktisk betyder det, at vores model kan bruges både som 1) refleksionsværktøj bl.a. i forbindelse med vejleder- og karrieresamtaler, som 2) ledelsesredskab i vagtplanlægning samt som 3) driftsstyringsredskab i den kliniske hverdag til at løse udfordringer med pludseligt opstået travlhed ved at lave rationelle rokader i bemandingen, så crowding undgås ved at sætte den rette læge til at løse opgaver, som vedkommende er kompetent til. Det skaber ikke blot en mere balanceret tilgang til vurdering, men også en kultur, hvor lægers motivation og arbejdsglæde betragtes som klinisk relevante ressourcer.

Konklusion

Systematisk kompetencevurdering med udgangspunkt i faglighed, hastighed og mening skaber grundlag for både sikker drift og god lægelig uddannelse. Modellen er enkel, fleksibel og egnet til implementering i andre akutafdelinger.