Tag samtalen om fremtidens sundhedsvæsen

Så kom anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, og hvis vores politikere er modige, kan vi skimte markante strukturelle forandring forude. Et enkelt kapitel i rapporten omhandler »ledelse og implementering af omstillingen af sundhedsvæsenet«.

Her peges på tre store ledelsesopgaver: 1) politisk lederskab, som er bæredygtigt og langtidsholdbart, da »strukturer virker bedst, hvis de får lov at virke over en længere periode«, 2) ledelse i alle ledelseskæder, som understøtter ændring af den faglige selvforståelse og kultur i sundhedsvæsenet, så det primære sundhedsvæsen bliver fundamentet – og vi ikke kun hylder det specialiserede sekundære sundhedsvæsen, 3) topledelse, der evner at »balancere og prioritere mellem udfordringer på kort og lang sigt«, så implementering af reformen ikke drukner i kortsigtet håndtering af driftsudfordringer.

Særligt opgave 2 henvender sig bredt til alle ledere i det danske sundhedsvæsen. For hvordan understøtter vi ændring af faglig selvforståelse og kultur? Ikke en hel nem opgave i et sundhedsvæsen præget af stærke traditioner og planlægning, der i høj grad siden den sidste store strukturreform har bevæget sig i retning af centralisering og specialisering og det fragmenterede sundhedsvæsen.

Nu skal vi den anden vej – i retning af mere nær og tværgående ledelse. Vi skal blive dygtige til transformationsledelse og evne at udfordre os selv. Rapporten peger på ledelsesopgaven i almen praksis, af den digitale transformation, ny ressourcefordeling, sammenhæng og kvalitet i psykiatrien, ny forvaltningsstruktur og et reformsekretariat.

Seks tværgående anbefalinger, fint, men ændring af selvopfattelse og kultur kræver ledelse af en helt anden kaliber, end vi lykkes med i dag. Når man skal ændre selvopfattelse, skal man have fat i egne mentale modeller, de dybe og ofte ubevidste antagelser, som ligger bag vores daglig adfærd. Har jeg tillid til, at min patient kan få den samme gode behandling, hvis den foregår i primærsektoren? Er jeg tryg ved at slippe kontrollen af mine kroniske patienter? Behøver denne behandling af være højt specialiseret? Etc.

Svære spørgsmål at stille sig selv og hinanden. Ja, måske ligefrem angstprovokerende. Forandring sker en samtale ad gangen, og angst kan lamme og blokere.

Kommissionen kalder ikke kun på modige politikere, men i høj grad på mod og selvrefleksion hos alle sundhedsvæsenets ansatte. Måske ender den nye reform som en »lille prut« trods de visionære og gennemarbejdede anbefalinger. Samtalen om fremtidens sundhedsvæsen er heldigvis i gang, og ligegyldigt hvad politikerne beslutter, kan strukturændringer ikke stå alene. Vi skal prioritere de svære samtaler i vores afdelinger, lægepraksis, faglige organisationer, specialer og i særdeleshed på tværs og med vores patienter. Hvor tager du samtalen?