Vi er blevet stillet i udsigt, at vi i 2030 vil have 10% flere patienter, men 10% færre ansatte i sundhedsvæsenet. Der bliver flere ældre og pga. mindre årgange færre i den arbejdsduelige alder. Hvordan klarer vi dette? I en verden præget af teknologiske fremskridt og stadigt skiftende sundhedsudfordringer er fremtidens sundhedsvæsen nødt til at tilpasse sig og innovere for at opfylde de voksende behov hos befolkningen. Med en kombination af avancerede teknologier, dataanalyse og patientcentreret pleje er fremtidens sundhedsvæsen på vej mod spændende og lovende ændringer. Men innovation klarer det nok ikke alene, vi er også nødt til at prioritere anderledes. Spørgsmålet er, om vi kan fastholde den høje kvalitet i den danske model. Vil vi have samme tid til omsorg? Vil uligheden blive endnu større?
Gennem præcisionsmedicin og genetisk profilering håber vi at kunne forudsige individuelle risici og tilbyde tidlig intervention. Ved at udnytte store mængder data og avanceret analyse er vi bedre rustet til at stille præcise diagnoser og udvikle individualiserede behandlingsplaner.
»Uanset hvad struktur- kommissionen barsler med, så bør sundhedsvæsenet i højere grad fokusere på forebyggelse og folkesundhed for at forhindre sygdomme og fremme sund livsstil«Ulrik Niels Lassen, professor
Men vil teknologiske fremskridt som kunstig intelligens (AI), virtual reality (VR), internet of things (IoT) og robotteknologi revolutionere sundhedsvæsenet? Vil AI-algoritmer hjælpe med diagnosticering, lægemiddeludvikling og bedre forebyggelse? Kan man benytte VR-teknologi til at forbedre rehabilitering og smertelindring? Kan vi fjernbehandle patienter med IoT-enheder til fjernovervågning af patienter og levering af pleje i hjemmet? Kan robotter assistere med operationer, plejeopgaver og logistik og dermed frigøre sundhedspersonalets tid til mere direkte patientkontakt?
Telemedicin vil måske spille en central rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Ved hjælp af videokonsultationer kan læger nå ud til patienter, der bor i fjerne områder eller har begrænset mobilitet. Fjernovervågning af vitale tegn og kroniske tilstande gennem bærbare enheder og sensorer vil give personalet mulighed for at overvåge patienter kontinuerligt og intervenere i tide. Måske vil det ikke kun forbedre adgangen til sundhedspleje, men også reducere hospitalsindlæggelser og lette byrden for sundhedssystemet.
Det er svært at spå om fremtiden. Men alle de supersygehuse, der aktuelt bygges, er formentlig projekteret baseret på usikre spådomme for mere end ti år siden. Hvordan kan vi spå om fremtiden i en brydningstid med forhåbninger om teknologiske landvindinger, frygt for overdreven brug af AI og personaleflugt? Der er ingen tvivl om, at det er lidt af en opgave af forudse udviklingen de næste ti år. Vi har set, hvordan pandemier og krige kan påvirke situationen fra den ene dag til den anden.
Uanset hvad strukturkommissionen barsler med, så bør sundhedsvæsenet i højere grad fokusere på forebyggelse og folkesundhed for at forhindre sygdomme og fremme sund livsstil. Det er nu en gang billigere at forebygge end at behandle. Vi bør udnytte data til bedre at vælge og fravælge behandlinger. Og udnytte data til at bruge ressourcerne, hvor der er størst behov, hvilket er centralt for at bekæmpe uligheden i sundhedsvæsnet.
