Terrorangrebets psykologi - Psykologiske konsekvenser og beredskab ved terror med masseødelæggelsesvåben Molin. K

Terrorangreb er blevet en konkret trussel selv i det tidligere så fredelige Danmark. En bog som den foreliggende har derfor stor aktualitet. Forfatteren er cand.psych. med speciale i psykotraumatologi. Han arbejder i psykiatrien men er samtidig sektionschef af reserven i beredskabsstyrelsen. Han har således et bredt videns- og erfaringsfelt.I bogens første del beskrives dels terrorisme som fænomen og dels gennemgås forskellige typer af masseødelæggelsesvåben såkaldte CBRN-våben (atomare, biologiske og kemiske våben), deres rækkevidde og mulige effekt, endelig gives et sikkerhedspolitisk bud på denne trussel.Det er terrorens væsen, at den rettes mod civile, og at de regler, der opstilles i internationale konventioner om krig ikke følges. Terrorens formål er ofte det spektakulære (jævnfør World Trade Center), at destabilisere den kendte samfundsorden, at virke som en latent trussel, som man aldrig ved hvor, hvornår og hvordan rammer. Det er forfatterens hovedtese, at de psykologiske konsekvenser af terroren er langt større end den reelle fysiske skadevirkning. Eksempelvis var antallet af omkomne 11. september alt andet lige relativt beskedent i forhold til de enorme samfundsmæssige ændringer, det har afstedkommet.I gennemgange af masseødelæggelsesvåben beskrives kernevåben, der medfører såvel øjeblikkelig ødelæggelse som en ukendt langtidseffekt, betinget af radioaktivt nedfald og stråling. Dvs. både en synlig og en usynlig fjende. De biologiske og kemiske våben er usynlige. Fremstillingen af dem relativt enkel, men virkningen er usikker og svær at planlægge. Reelt har de kun i begrænset omfang været bragt i anvendelse, mest berømt i den kurdiske by Halabja, hvor giftgas i 1988 dræbte 6.000. Muligheden er imidlertid til stede og psykologisk set rammes mennesker i svær grad af frygten, så destruktive panikreaktioner kan være en endnu større reel trussel end selve skadevirkningen fra et biologisk eller kemisk agens.

I bogens anden del gennemgås kortfattet direkte psykologiske konsekvenser af traumer. Reaktioner på traumer vil typisk være mest langvarige og voldsomme, hvis traumet er led i en menneskeskabt planlægning med ondskab som det erklærede formål. Naturkatastrofer derimod kan mere opfattes som et skæbnevilkår ingen kan gøre for, og evnen til heling er større. Begrebet resiliens, der betyder modstandskraft og tilpasningsdygtighed, fremhæves som en psykologisk mekanisme, der også i beredskabsplanlægning skal bringes i anvendelse.

Bogens tredje del giver anvisninger på, hvordan en skade skal håndteres, hvis den indtræffer. I tilfælde af kemiske eller biologiske angreb er »skadestedet« diffust at afgrænse, dels fordi de skadevoldende genstande ikke er synlige, og dels fordi ingen ved, hvor langt de skadevoldende emner når i udstrækning. En række implicerede vil ikke på stedet vide, om de er smittede, forgiftede og muligvis døende, idet virkningen først kan sætte ind efter timer eller dage. Molin retter en kritik af de eksisterende beredskabsplaner for ikke at forholde sig til CBRN-våben, som masseødelæggelsesvåben og slet ikke at forholde sig til befolkningens psykologiske virkelighed. I de eksisterende beredskabsplaner gås ud fra et veldefineret skadessted i et afgrænset område, de sættes ikke i forhold til, at en hel bydel kan være ramt af biologiske eller kemiske våben.

Varsling, information og krisestyring er vigtige elementer i en beredskabsplan. Imidlertid er der efter Molins opfattelse behov for en langt mere detaljeret planlægning i forhold til forskellige katastrofe- og terrorscenarier, og han slår til lyd for, at der udarbejdes en folkesundhedsmæssig strategi med opgradering af befolkningens viden og kompetence, så den faktisk bliver aktive medspillere. Det kræver oplysning om, hvad der kan ske, og hvilke relevante værktøjer man kan råde over. I sig selv er det at kunne handle en psykologisk helende faktor, behovet for at trække på frivillige og involvere folk mest muligt i krisehåndteringen er derfor vigtigt.

Kommunikation og information er en væsentlig faktor for at skabe struktur i kaos. Mediernes rolle er derfor meget vigtig, og samarbejdet mellem myndigheder og medier bliver afgørende. Myndigheder og hjælpepersonale er en del af den befolkning, der rammes af en terrorhandling og ikke mindst derfor skal også disse trænes i, hvordan de selv psykologisk kan mestre situationen.

Bogens grundpointe er således, at den psykologiske dimension i enhver krise- og katastrofesituation ikke mindst i forbindelse med terror er af umådelig stor betydning. Viden om og forholden sig til de psykologiske mekanismer både i beredskabsplanlægning, i forhold til befolkningsoplysning, i forhold til myndighedspersoner og hjælpepersonale samt på et mere individuelt niveau i forhold til screening af og intervention over for egentlig alvorlige psykiske symptomer er derfor en vigtig del af enhver kriseplanlægning.

Det er således en bog om et vigtigt emne, præget af forfatterens viden og erfaring på området. Sine steder er der lidt mange gentagelser, men alt i alt en læseværdig og nødvendig bog.

København: Bogforlaget Frydenlund, 2005.

200 sider. Pris: 249 kr.

ISBN 87-7887-249-9