Skip to main content

Thoracic outlet-syndrom

Overlæge Torben Smith, Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital. E-mail: torsmi01@glo.regionh.dk

4. jan. 2008
1 min.

I artiklen »Kirurgisk behandling af thoracic outlet-syndrom« [1] skriver forfatterne, at der på nuværende tidspunkt ikke findes objektive undersøgelsesmetoder, som giver mulighed for at stille diagnosen. De overser helt, at der i samme tidsskrift tidligere er publiceret en dansk opgørelse og en oversigtsartikel om diagnosticering af thoracic outlet-syndrom ved hjælp af neurofysiologiske undersøgelser [2, 3]. Men man har måske kun kigget i udenlandske kirurgiske tidsskrifter. Undersøgelsen er i øvrigt også publiceret i et amerikansk neurologisk tidsskrift [4] og er hyppigt citeret i neurologiske standardværker.

Referencer

  1. Cerazy S, Røder OC. Kirurgisk behandling af thoracic outlet-syndrom. Ugeskr Læger 2007;169:3665-7.
  2. Smith T, Trojaborg W. Neurogen kompression ved thoracic outlet syndrom (TOS). Ugeskr Læger 1987;149:3095-7.
  3. Smith T. Thoracic outlet syndromer. Ugeskr Læger 1987;149:3093-5.
  4. Smith T, Trojaborg W. Diagnosis of thoracic outlet syndrome. Arch Neurol 1987;44:1161-3.