Ti år med Fælles Medicinkort: Tid til at lade recepten udgå

Det landsdækkende Fælles Medicinkort (FMK) kan nu fejre ti år. For­målet med FMK er at give ét samlet overblik over medicinering for at give overblik og forhindre fejlmedicinering. Den centrale FMK-server hos Lægemiddelstyrelsen har været i drift siden 2010. I løbet af 2011 fik sygehuslæger, praktiserende læger, ­vagtlæger og tandlæger adgang til FMK via deres eget system. Adgangen blev i 2014 ­udvidet til den kommunale hjemmepleje, og i 2020 blev apotekerne koblet på FMK.

FMK integreres med lokale it-systemer hos praktiserende læger, sygehuse, hjemmepleje, apoteker osv. Det betyder, at over 40 it-systemer har integration med FMK. Adgangen kan også ske via FMK-online. Over 98% af alle recepter overføres nu til apoteket via FMK, og anvendelse af papir- og telefonrecepter er begrænset. Det er ikke enkelt at integrere så mange it-systemer, og som det ses, er FMK i dag nærmest eneste platform for medicinordination uden for hospitals­væsenet.

Det viser, at offentlig it ikke udelukker funktionalitet. Hvis man som læge har arbejdet i andre lande, ved man, hvorfor FMK er en af grundene til, at der kigges mod Danmark, når det gælder sundheds-it. Brugen af FMK er dog ikke problemfri. Alle læger kender til problemet med, at ­irrelevante og forældede ordinationer hober sig op i FMK, og at FMK ofte ikke afspejler den aktuelle behandling, fordi medicinsk ­behandling for indlagte patienter ofte ikke ajourføres med FMK. Derudover peger en kvalitetsanalyse fra 2019 på, at FMK indeholder en række hyppigt forekommende fejlregistreringer. Det er næppe muligt at undgå ordinationsfejl, når mange læger parallelt kan tilgå FMK, men fokus på forenkling af oplysninger i FMK, ud over hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt, bør kunne nedbringe antallet af fejl.

Derfor er tiden moden til at lade den ­elektroniske recept udgå. Der er ikke grund til, at lægemiddelordinationer fremgår både af ­medicinkort og recept. Tillige er det ikke ­meningsfuldt, at lægen skal vælge pakninger og iteration. Det er for lægen uvæsentligt, om medicinen udleveres i store eller små pak­ninger fra producenten, eller om de pakkes i plastposer på apoteket. Dette bør reguleres i transaktionen mellem borger og apotek. Kun behandlingsvarighed har betydning.

Første skridt i udfasning af recepten er ­taget ved, at apotekets behandlerfarmaceut siden 1. januar 2020 har måttet ordinere dosis­dispensering til patienter i stabil ­behandling, hvor der foreligger en aktiv ­ordination. Den aktive ordination bør kunne sikres uden recept, ved at lægen altid angiver ­behandlingsvarighed i FMK. Derved kan man som det første lade de særlige dosisrecepter udgå. Udgår alle recepter helt, kan lægen i de få tilfælde, hvor vedkommende arbejder uden adgang til FMK, ordinere direkte til apotek via telefon eller på papir, hvorefter apoteket indfører information i FMK.

Alle steder i sundhedsvæsenet bør der ­arbejdes for afbureaukratisering og patient­sikkerhed. Det gælder i særdeleshed ved medicin­ordination.