Til kamp mod høje medicinpriser

Alle husker, hvordan ebola rasede i Vestafrika og lagde et skrøbeligt sundhedsvæsen øde hen. Mangel på medicin og vacciner har været en problemstilling, som organisationer som Læger Uden Grænser har kæmpet med i årevis. Høje priser, medicin, der skal opbevares på køl, eller resistens er blot få af mange problemer, som sundhedspersonale står over for i udviklingslande. Flere arbejdsgrupper har derfor fremført politiske forslag til, hvordan problemerne kan kommes til livs, hvor den seneste er the Lancet Commission on Essential Medicines Policies. De foreslår bl.a. at indføre en ny global samarbejdsmodel til udvikling af medicin, hvor offentlig finansiering og WHO skal spille en langt større rolle.

Lancet Youth Commission

Kort efter Lancet Commission blev konstitueret i 2015, tog vi – en gruppe af unge læger og studerende, fra studenterorganisationen Universities Allied for Essential Medicines – kontakt til chefredaktøren fra The Lancet, og vi blev enige om at oprette en tilsvarende Lancet-ungdomskommission. Målet var, at vi skulle tænke mere frit og kreativt og samtidig presse Lancet Commission til at komme med nogle forslag, der var mere vidtrækkende og frittænkende.

Den 8. november 2016 blev de to kommissioners anbefalinger fremlagt i London [1, 2]. Én anbefaling er begge kommissioner helt enige om: Udvikling af medicin skal reformeres, så prisen på ny medicin ikke længere skal være urimeligt høj.

Global forskningsfond

Meget kort fortalt skal de dyre forskningsomkostninger ikke længere afspejles i prisen på det medicinske slutprodukt, som vi ellers ser det i dag. Traditionelt set har det oftest været universiteternes ansvar at udføre grundforskning og industriens rolle at videreudvikle medicin og vacciner. Den samarbejdsmodel har desværre resulteret i, at industrien kun udvikler den medicin, man mener er værd at investere i, hvilket stort set altid er til patientgrupper i Vesten. En problemstilling, som de selv har erkendt [3]. Samtidig kan industrien selv bestemme, hvor høj prisen skal være, da man har patent på produktet.

Lancet Commission og Lancet Youth Commission foreslår i stedet, at der oprettes en global fond til udvikling af medicin. WHO eller en lignende international instans under FN skal i kraft af denne fond koordinere udviklingen af fremtidig medicin. Forskningen skal være mere åben og gennemsigtig og bygge på et bredere internationalt samarbejde. Det er unægteligt meget bekosteligt at udvikle medicin, og processen skal derfor finansieres af WHO's medlemslande, der hver skal betale 0,01 procent af deres årlige BNP til fonden [1, 2]. Offentlig finansiering skal derfor ikke længere kun dække udgifterne til grundforskning, men også udviklingen af medicin. Når et medicinsk produkt er færdigfremstillet, vil omkostningerne til udviklingen allerede være betalt, og prisen på produktet behøver ikke sættes umenneskeligt højt, da der ikke er noget patent.

Nye forskningsmodeller virker

Idéen bag en global forskningsfond blev allerede fremlagt i 2012 af en WHO-ekspertgruppe, og forslaget er sidenhen blevet bakket op af en tilsvarende FN-ekspertgruppe i 2016 [4, 5]. Principperne for en sådan forskningsfond har også allerede vist sig at virke i praksis, bl.a. af organisationerne Drugs for Neglected Disease Initiative og The Medicines Patent Pool. Det er hensigten, at denne nye model til udvikling af medicin skal fungere sideløbende med og dermed konkurrere med den eksisterende patentmodel. Dermed kan vi sikre, at der udvikles medicin til sygdomme og patientgrupper, der ellers ikke er værd at investere i økonomisk. På længere sigt kan det også vise sig at være en rigtig god investering for vestlige lande som Danmark, som længe har kæmpet med stigende udgifter til ny medicin.

En ting er helt sikkert: Vi er nødsaget til at finde en løsning, der sikrer, at vi ikke står tomhændede tilbage, når den næste epidemi slår ned, som vi gjorde i 2014 med ebola. Vi skylder vores patienter ikke at begå samme fejl igen.